Fakta om klima i landbruget
Hvorfor er der egentlig så meget snak om landbruget og klima?
Det kan du blive klogere på her.
Landbruget udleder flere forskellige drivhusgasser. CO2 er typisk den mest omtalte drivhusgas, men den mindst betydelige i landbrugssammenhæng. I landbruget er metan og lattergas de vigtigste gasser, da de samlet står for langt over tre-fjerdedele af de drivhusgasser, som bliver udledt i landbruget.
Kuldioxid (CO2)
Dannes i forbindelse med afbrænding af fossile brændsler, kalkning af markerne samt når organisk materiale i jorden nedbrydes eller iltes.
Metan (CH4)
I landbruget stammer metan især fra drøvtyggende dyrs fordøjelsessystemer – eks. køer og får. Husdyrgødning er også en væsentlig kilde til metan. Der dannes også metan i forbindelse med nedbrydning af organisk materiale under iltfattige forhold.
Lattergas (N2O)
Lattergasudledninger i landbruget stammer primært fra husdyrgødning og handelsgødning. Lattergas opstår typisk, ved at kvælstoffet i gødning omdannes til lattergas via processerne denitrifikation og nitrifikation ꟷ eller sagt på anden vis omsætningen af kvælstofholdige materialer bl.a. gødning i landbrugsjorder. Samt når tørvejorde/kulstofholde jorde drænes og pløjes.
Dit aftryk
Når vi taler om drivhusgasser i landbruget, opgør vi det i CO2e (CO2 ækvivalenter). Dette skyldes, at de forskellige drivhusgasser har forskellig påvirkning på atmosfæren ꟷ også kendt som GWP (Global Warning Potential). Med udgangspunkt i CO2 omregner man én CO2 til en CO2e, metan regnes om til 25 CO2e og lattergas til 298 CO2e. Det betyder, at lattergas er 298 gange mere potent end CO2.
Det er derfor vigtigt at vide, hvilke drivhusgasser din bedrift udleder, så du kan få sat de rigtige handlinger i gang.
Til at hjælpe med at få det belyst, kan du få lavet en klimaberegning på din bedrift.
Sænk dit klimaaftryk
I marken
Brændstofbesparelser ved optimal indstilling af plov, dæktryksregulering, omdrejningsregulering og optimering af maskinstørrelse.
Brændstofbesparelser gennem reduceret jordbearbejdning, direkte såning og conservation agriculture.
Reduktion af overlap og graduering af gødningsmængder, kalkning, udsæd og værnemidler gennem præcisionslandbrug.
Deltage i multifunktionel jordfordeling eller vådområde- eller lavbundsprojekter, hvis du har kulstofholdig/humusrig jord på dine arealer.
Kulstofopbygning gennem skovrejsning, jagt- og vildtarealer, etablering af stærke efterafgrøder og græsarealer.
Produktion af vedvarende energi via solceller, vindmøller og biogas.
Sænk dit klimaaftryk
På kvægbedriften
Optimere foderudnyttelsen og reducere spild i produktion.
Optimere andelen af opdræt i produktionen og reducere kælvningsalderen.
Tilsætte fedt i foderet – her har særligt fodring med rapsfrø interessant.
Energieffektiviseringer og elektrificering som LED-lys, frekvensstyring af malkepumper, elektriske minilæssere og automatiske foderanlæg.
Arbejde med gyllehåndtering som bioforgasning og gylleforsuring.
Sænk dit klimaaftryk
På grisebedriften
Optimere foderudnyttelsen og reducere spild i produktion.
Arbejde med gyllehåndtering som hyppig udslusning, bioforgasning, gyllekøling og gylleforsuring.
Energieffektiviseringer og elektrificering som LED-lys, bedre ventilation, udnyttelse af restvarme og varmepumper.
Anne Freund Grøftehauge
Afdelingschef, Energi, klima og bæredygtighed
Anne er afdelingschef for afdelingen klima og bæredygtighed og har en mission om at hjælpe landbruget i den bæredygtige omstilling.