Forside / Karriere / Ny i Velas

# KARRIERE

Ny i Velas?

Sådan er forløbet

Vi klæder dig på
til dit nye arbejde

For at du hurtigt bliver en del af både det faglige og sociale miljø på din nye arbejdsplads, vil du som ny i Velas få tilknyttet en eller flere mentorer, som skal støtte dig både fagligt og socialt i din første tid i virksomheden.

Det er vigtigt for os, at du hurtigt bliver en del af både det faglige og sociale miljø på din nye arbejdsplads. Vi ved, hvor afgørende det er for din mulighed for at blive en succes i jobbet.

Vi laver en detaljeret og individuel intro- og udviklingsplan, som vi løbende tilpasser sammen med dig. Herigennem sikrer vi sammen den helt rigtige retning for din udvikling.

Vælg mellem to veje

Specialist

Du har mulighed for at fokusere på en fremtidig rolle som specialist, og at blive et fagligt fyrtårn indenfor netop dit specialeområde. Og dem har vi mange af!

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med andre specialister og lære af de dygtigste indenfor netop dit faglige område i et fagligt udfordrende miljø.

Rådgiver

Du kan også vælge at gå rådgivervejen, hvor du vil blive kundens nærmeste og fortrolige sparringspartner. Her vil fokus være på at udvikle dine kommunikative og rådgivningsfaglige evner samt et kendskab til vores kompetencer på tværs af hele Velas, så du kan bringe de rette kollegaer i spil, uanset hvilket problem kunden måtte have behov for at få løst.

Uanset hvilken sti du vælger, vil du komme igennem vores interne rådgiveruddannelse. Her møder du kollegaer på tværs af alle Velas faglige områder og får dermed også grundlaget for et stærkt internt netværk.

Du kan naturligvis også få opfyldt dine ambitioner som leder. Vejen ind til lederopgaven går oftest igennem en grundlæggende forståelse for og læring i vores kerneforretning, typisk igennem ansvar for forskellige projekter af intern og ekstern karakter.

For dig som studerende

I vores trainee-program har vi løbende studerende i praktik og tilknytter jævnligt praktikanter i efterfølgende studiejobs. Og der er adskillige gode eksempler på, at det har ført til en efterfølgende ansættelse.

Ligeledes sparrer vi gerne med studerende, der ønsker at skrive opgave om emner, der er relevante for kunder eller vores egen virksomhed.

Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner på flere forskellige områder. Vi deltager i uddannelsesmesser, vores specialister gæsteunderviser på forskellige uddannelser ligesom vi tilbyder virksomhedsbesøg hos os eller på uddannelsesinstitionen.

Denne kontakt med studiemiljøerne er både lærerig og vigtig for os og en helt naturlig del af vores dna som videnvirksomhed. Og for dig som studerende er det en mulighed for at kickstarte din karriere allerede i din studieperiode.

Mere end et arbejde

I Velas ved vi, at der også er et liv udenfor arbejde. Og vi er meget bevidste om, at du trives bedst, hvis du har balance imellem dit arbejds- og fritidsliv.

Vi lægger derfor stor vægt på frihed under ansvar, og vi tilstræber en god balance mellem arbejde og fritid. Du vil opleve, at din arbejdstid kan planlægges i forhold til dine omstændigheder, og hvordan livet former sig over tid. Og at din nærmeste leder altid er parat til at tage en snak om balancen.

For eksempel kan du have mulighed for en varierende ugentlig arbejdstid, som afspejler de forhåndenværende kundeopgaver eller benytte dig af muligheden for at arbejde hjemmefra. Til gengæld forventer vi, at du giver en ekstra hånd med, når der er brug for det.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, men det skal også være muligt at have det sjovt sammen med sine kollegaer udenfor arbejde. Man lærer hinanden at kende på en anden måde, og det giver også ofte nogle arbejdsmæssige fordele.

Derfor tilbyder Velas, at du kan blive en del af et fællesskab gennem vores personaleforeninger. De arrangerer underholdende og udfordrende sociale arrangementer uden for arbejdstiden ꟷ for eksempel foredrag, padeltennis og andre sportsaktiviteter, biografture, virksomhedsbesøg og koncerter. Alt sammen noget man har mulighed for at benytte efter interesse – også sammen med familien.

Velas holder selv forskellige fælles arrangementer i løbet af året såvel indenfor som på tværs af afdelingerne i vores respektive huse.

For de unge og nyuddannede medarbejdere er der etableret ungegrupper i alle vores fire store huse, hvor de unge selv sætter dagsordenen med relevante emner 4-6 gange årligt. Herudover mødes de også i disse grupper til forskellige sociale events inden- og udenfor arbejdstid.

Anette Greve Christensen
Direktør, HR

Anette Greve Christensen er HR Chef og har det overordnede ansvar for HR i Velas.

2361 5988

Ledige stillinger hos Velas