Forside / Rådgivning / Løn, HR og rekruttering / Rekruttering og onboarding

# Løn, HR og rekruttering

Rekruttering og onboarding 

Sådan kan vi hjælpe

Mangler du flere hænder på bedriften eller i din virksomhed? Har en af dine medarbejdere fundet andet arbejde? Uanset årsagen kan det være en omfattende proces at rekruttere nye medarbejdere.

Velas Rekruttering kan hjælpe med ansættelse af både driftsledere, produktionsledere, afdelingsledere, fodermestre, praktikanter og elever. Vi kan desuden bistå og supportere jer i processen med afholdelse af jobsamtaler, ligesom vi også kan kompetence- og ressourceafklare jeres nuværende medarbejderstab.

Via vores rådgivning ønsker vi at komme tæt på jeres virksomhed, og vi vil løbende følge op på jeres situation og behov.

Når først vi er i mål med at ansætte en ny medarbejder, er det i alles interesse, at vedkommende får en god start og bliver glad for sin nye arbejdsplads. For dig som virksomhedsleder er det afgørende at kunne fastholde gode og dygtige medarbejdere, da medarbejderudskiftning er en omkostningstung udgift.

Velas kan hjælpe med at sikre en god onboarding, og kort fortalt handler det om hurtigst muligt at skabe integration, effektivitet og arbejdsglæde. Kontakt os, og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig i opstartsperioden.

Udenlandske medarbejdere

Der er mange punkter, du skal være opmærksom på, når du vælger at ansætte international arbejdskraft.

Blandt andet er der en del administrativt arbejde og en række praktiske ting, som skal være på plads, for at medarbejderen kan opholde sig og arbejde lovligt i Danmark. Hvilke afhænger af, hvorvidt din nye medarbejder er EU- eller tredjelandsborger.

Som arbejdsgiver er du forpligtet til at kende lovgivningen, når du ansætter international arbejdskraft.

Vores Løn- og HR-rådgivere har mange års erfaring med udarbejdelse af kontrakter til udenlandsk arbejdskraft, arbejds- og opholdstilladelse, indhentning af skattekort, lønadministration og udfærdigelse af forskuds- og årsopgørelse.

 

Thorbjørn Andersen
Rådgiver, Ledelse og rekuttering

Thorbjørn Andersen er rådgiver i ledelse og rekruttering og hjælper med forskellige rekrutteringsopgaver og personalerådgivning.

2519 5539
Se flere medarbejdere indenfor Rekruttering, HR & Løn