Hvis du vil kaste dig ud i at lave ESG-rapport for din bedrift, skal du gøre dig klart, hvad formålet med arbejdet er. Ellers kan du let komme til at lægge dit fokus et forkert sted, fastslår bæredygtighedsspecialist
Banker, aftagere af varer og øvrige samarbejdspartnere forventer i stigende grad, at du som virksomhedsleder arbejder med ESG-rapportering.
Overvejer du på egen hånd at udarbejde ESG-rapport for din bedrift, er der en række ting, du skal vide, inden du kaster dig ud i arbejdet.
Det fortæller Michael Sederberg Rottbøll, bæredygtighedsspecialist i Velas, med stor erfaring i at hjælpe landmænd med at lave klimaregnskab og ESG-rapportering.
– Du skal have sat dig ind i og taget stilling til, hvorfor du overhovedet gør det? Hvem er læseren på din ESG-rapport? Når du har styr på det, kan du begynde at udvælge de punkter, der er mest relevante for lige præcis din virksomhed, fortæller bæredygtighedsspecialisten.
Han kommer her med en række gode råd til, hvordan du selv kan arbejde med ESG-rapportering på din bedrift.
Ret dit fokus
Inden du sætter dig for at lave en ESG-rapport, er det vigtigt, at du tænker over, hvem målgruppen for rapporten er.
For selvom en ESG-rapport skal tale til et bredt publikum, som kan tælle alt fra potentielle nye medarbejdere over aftagere af dine produkter til banker, kan der være en pointe i, at rapporten taler mere til en bestemt modtager end en anden.
– Hvis du primært vil bruge rapporten til at vise over for din bank, at du har styr på din bedrift, og hvilke konkrete planer om indsatser, som arbejdet med at udarbejde rapporten har ført med sig, skal ESG-rapporten måske vinkles på én måde. Vil du hellere bruge den til at vise aftagere af dine produkter, hvordan du arbejder med bæredygtighed, skal fokus måske ligge et andet sted, siger Michael Sederberg Rottbøll.
Samtidig anbefaler han, at du i din rapport udvælger de punkter, som er mest relevante for lige præcis din bedrift.
– Tag udgangspunkt i det, som fortæller mest om det arbejde, der bliver lavet og skal laves på din bedrift. De punkter skal du i rapporten koge sammen med de fokuspunkter, som eksempelvis banken eller realkreditinstituttet har, så det hele peger i samme retning, fortæller Michael Sederberg Rottbøll.
Let at forstå
Når du har de ting på plads, skal du have flettet det sammen til en samlet rapport, som giver læseren et spiseligt og relevant indtryk af virksomheden.
– Læseren kan potentielt hurtigt gå død i en stor teksttung rapport, så det er vigtigt, at du ikke er overforklarende eller fortaber dig i detaljer, siger Michael Sederberg Rottbøll.
En af nøglerne til at formidle rapporten på en måde, som kan forstås af læsere, hvis faglighed ikke nødvendigvis er i landbruget, er, at du som afsender på rapporten selv forstår indholdet til fulde.
– Køber du adgang til et klimaberegningsværktøj som ESGreenTool Climate, skal du være i stand til at kunne analysere de tal, som du får ud. Du skal vide, hvad de betyder, så du kan se, hvor du skal sætte ind for at gøre det bedre. Hvis lavbundsjord fylder meget på lige præcis din bedrift, hvordan vil du så arbejde med det for at opnå bedre resultater?, lyder det fra bæredygtighedsspecialisten.
En ESG-rapport skal nemlig helst udformes, så den kan tjene som et strategisk arbejdsværktøj.
– Det vil sige, at du selv som virksomhedsejer, dine medarbejdere og dine samarbejdspartnere kan kigge i ESG-rapporten og blive klogere på, hvilken retning bedriften bevæger sig, hvad der ligger til grund for netop den retning, og hvad der skal til for at nå i mål – altså hvor der skal sættes ind, siger Michael Sederberg Rottbøll.
Ram de rigtige kasser
I rapporten er det også vigtigt, at du har helt styr på, at de forskellige emner og indsatsområder lander i de ”bokse”, hvor de hører til.
Som udgangspunkter hører ting, der vedrører miljø, biodiversitet og klima til under E’et.
Relaterer det sig til det omkringliggende samfund, familien og medarbejderne, hører det under S’et, mens ting som produktivitet, ledelse og økonomi hører til G’et.
– Men du skal kunne adskille tingene, så de lander i de rigtige kasser, for ellers kan det forvirre læseren. Mange elementer er svære at placere, og når du står i hverdagen, tænker du måske, at noget hører til under E’et, men rent professionelt hører det faktisk til under G, siger Michael Sederberg Rottbøll.
Pas på med tunnelsyn
En af de ting, du skal have for øje, når du udarbejder en ESG-rapport, er, at du skal undgå at køre ud af et spor.
– Jeg har hjulpet landmænd, som selv har lavet en rapport, og hvor rapporten er endt med at køre ud ad en tangent, som slet ikke var vigtig. Omvendt har jeg også prøvet at rådgive landmænd, som helt har udeladt nogle ting, fordi de vurderede, at de ikke var væsentlige, men hvor de faktisk har haft stor betydning, siger Michael Sederberg Rottbøll.
– At vide, hvad samarbejdspartnere, banker og kreditinstitutter efterspørger og kigger efter i sådan en rapport, er uhyre vigtigt. Den viden kræver det erfaring at blive skarp på, siger han videre.
En anden fejl, som du heller ikke må begå, er kun at fokusere på alt det gode.
– Det må ikke blive en ”guld og grønne skove-fortælling”, hvor du kun fokuserer på alt det gode. For læsere af en ESG-rapport vil det se forkert ud, hvis der ikke i rapporten kigges på punkter, der skal arbejdes videre med, siger bæredygtighedsspecialisten.
