Forside / Rådgivning / Energi

# Rådgivning

Energi i landbruget – hvad giver mening for dig?

Få overblik over dine muligheder inden for solceller, batterier og energiprojekter


Vi hjælper dig med at vurdere, hvad der kan betale sig i din drift

Energi fylder mere og mere i landbruget – både som en mulighed for ekstra indtjening og som en måde at reducere omkostninger og risiko. Men løsningerne er mange, og det kan være svært at gennemskue, hvad der reelt giver værdi.

Hos Velas arbejder vi med solceller, batterier og energiprojekter på både tag og mark. Vi tager udgangspunkt i din bedrift og dine forudsætninger, så du får et realistisk billede af økonomi, muligheder og konsekvenser.

Kontakt os og få en konkret vurdering af dine muligheder på din bedrift.

Overvejer du solceller eller batterier?

Solceller på mark eller solceller på taget er – på jysk – en god investering, hvis du vel at mærke har et stort elforbrug på dit landbrug. Men det kræver et batteri, så din elproduktion kan bruges når elprisen er højest.

Et batteri kan også være en rentabel investering uden solceller. Særligt hvis dit elforbrug er højt i de perioder hvor elprisen og tarifferne er højest – dvs. morgen og aften.

Velas har udviklet software, så vi ud fra dit elforbrug kan beregne hvor stor besparelse du kan opnå ved et batteri. Vi har integreret dit eget elforbrug med vores markedskendskab til elpriser, batteripriser, batteriholdbarhed osv. Det er unikt i branchen, og du kan bruge beregningen til at se om du skal interessere dig mere for batterier på dit landbrug.

Velas Energi kan også hjælpe hvis du bliver kontaktet af developere, som vil leje din jord til solceller eller vindmøller. Vi kan i samarbejde med ML+ Partners hjælpe med at få den helt rigtige kontrakt med en markedssvarende betaling til dig. Vi kan også hjælpe hvis du selv vil udvikle et projekt, og senere vil sælge tilladelsen eller bygge selv.

En egenudvikling er en stor investering, og det er helt afgørende at vi kan skabe  opbakning i dit lokalområde. Vores erfaring er, at de lidt mindre projekter på op til 100 ha. som er godt ”gemt væk” i landskabet, og ikke mindst har et lokalt ophæng generelt har gode chancer for at lykkes. Omvendt skaber mega projekterne store problemer med naboer der føler sig generet, og hvis developerne kommer fra København eller udlandet er det endnu værre.

Markedet for salg af tilladelser har historisk været særdeles interessant, og efter et dyk i foråret 2025 ser afsætningen nu igen lysere ud.

Sådan kan vi hjælpe

Konkrete omstændigheder afgør, hvorvidt en solcellepark kan realiseres eller ej. Det er årsagen til, at Velas Energi, som led i opstarten af ethvert projekt, altid screener de aktuelle og potentielle jorder nøje. Dette for at sikre kvalitet i projekterne og minimere omkostningerne for landmændene.  Velas Energi har – som en del af Velas og i et tæt samarbejde med ML+ PARTNERS – alle nødvendige kompetencer til rådighed for at løse enhver arbejdsopgave knyttet til et solcelleprojekt. Vi har stor erfaring i egenudvikling og salg af solcelleprojekter.

Hvis du som landmand eller jordejer ønsker at høre mere om Velas Energi og mulighederne for etablering af alternativ energiproduktion på din jord, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.

Velas Energi kan også være behjælpelig, når der skal etableres andre former for alternativ energiproduktion, herunder f.eks. vindmøller, brintanlæg, jordvarme m.m. Vi er med andre ord altid klar til at yde den bedste rådgivning inden for energiproduktion, når landmænd og jordejere har behov for det.

Det kan vi rådgive om

Batterier til landbrug

Få indsigt i, om batterilagring giver værdi på din bedrift – herunder økonomi, drift, tilskud og krav, så du kan vælge den løsning, der passer til din energiproduktion.

Solceller på marken

Bliv klogere på solceller på landbrugsjord – fra regler og myndighedskrav til økonomi og arealudnyttelse, så du kan vurdere potentialet for din bedrift.

Solceller på taget

Få overblik over solceller på taget – fra investering og tilskud til teknik og drift, så du kan vurdere potentialet og træffe det rigtige valg for din bedrift.

Biogas

Bliv klogere på biogas i landbruget – fra muligheder og økonomi til samarbejdsformer og krav, så du kan vurdere potentialet for din bedrift.