Forside / Viden / Nu kan du få skoven med i klimaregnskabet: – Jeg er overrasket over effekten

Nu kan du få skoven med i klimaregnskabet: – Jeg er overrasket over effekten

Når skov og beplantning vokser, optages CO2. Nu kan du få beregnet, hvor meget CO2 som både skovene og læhegnene på din bedrift optager. Og du kan endda få udregnet klimamulighederne ved ny skov

– Det løser ikke landbrugets klimaudfordring, men det er et bidrag, som samtidig gør klimaberegninger mere fair for landmænd.

Sådan siger Eja Lund, chefrådgiver i Klima og Bæredygtighed i Velas.

Velas og Skovkortet.dk har indgået et samarbejde, så Velas kan beregne CO2-optaget i skov og beplantning på din ejendom.

Det betyder konkret, at du nu kan få beregnet, hvor meget CO2 de nuværende skovarealer og læhegn på din ejendom optager, og dermed du man tage det med i en klimaberegning, bæredygtighedsrapport eller ESG-rapport.

En af de virksomheder, der har fået beregnet CO2-optaget fra deres skovarealer, er BB I/S, og her er ejer Jes Bonde positiv over resultatet.

– Jeg er overrasket over, at skoven har så stor en klimaeffekt. Før havde jeg kun tænkt skoven som en jagtværdi, men nu kan jeg se, hvordan skoven også har en positiv påvirkning på klimaet, fortæller han.

Velas kan også beregne det konkrete CO2-optag ved at rejse ny skov. Den CO2, som den voksende skov optager, vil tælle med i ejendommens samlede klimaregnskab.

Udgangspunktet for beregningerne i værktøjet er de matrikulære arealer på den enkelte ejendom, og her indtegnes læhegn, beplantning og skov. Ved brug af Skovkortet.dk kan det så via træernes vækstkurver udregnes, hvordan træerne og beplantningen vil vokse og udvikle sig. Det mest korrekte er at have opgørelser over, hvilke træer der konkret er plantet på ejendommen, men luftfotos af arealerne er også en god hjælp.  

– Værktøjet bygger på en højdescanning af Danmark, og på den baggrund kan træernes alder bestemmes, og når man så ved, hvilke arter der er tale om, kan man bestemme, hvor på vækstkurven beplantningen er. Jo flere oplysninger, man så har om skoven eller beplantningen, jo mere detaljeret kan beregningen for CO2-optaget blive, siger Eja Lund.

Træernes CO2-optag gør en stor forskel i klimaregnskabet

En af tankerne bag at kunne udregne CO2-optag ved både eksisterende og ny skov på en ejendom er ifølge Eja Lund, at man med beregningerne får mulighed for at dokumentere et mere reelt klimaregnskabet for ejendommen.

Velas har beregnet CO2-optaget i skov og beplantninger for flere ejendomme, og for flere af ejerne er det kommet som en overraskelse, hvor meget træerne kan bidrage med.

– Landbrugere får hermed endnu et virkemiddel til at kunne dokumentere, hvordan man arbejder med at sænke udledningen af klimagasser, og hvad evt. ny beplantning vil kunne bidrage med. Samtidig får en et værktøj til at vise, hvad den skov og beplantning, man har i dag, faktisk bidrager til i forhold til optaget af CO2, siger Eja Lund.

– For landbrugerne er det desuden mest fair, når de så kan dokumentere CO2-optaget på deres ejendom. Vi har lavet udregninger for landmænd, som har så meget skov og lavbundsjord, at de faktisk næsten går i nul i forhold til klimaregnskabet, siger Eja Lund.

Beregningen af CO2-optaget fra beplantning anbefaler hun, at du får indarbejdet i en klimaberegning.

– På den måde indgår resultatet i den samlede CO2-opgørelse, fordi du kan dokumentere, at bevoksningen på din ejendom optager så og så mange ton CO2, siger Eja Lund.

Eja Lund
Ekspert m/ speciale i Klima og Vandmiljø

Eja Lund er chefkonsulent i Miljø og Natur og er optaget af at få samfundets ønsker om bæredygtighed omsat til forretningsmuligheder.

2518 5677
Se flere medarbejdere indenfor Klima
Eja Lund