Lavbundsjorde spiller en nøglerolle i reduktionen af klimagasser fra landbruget. Og vælger man at kaste sig ud i det nu, har man mulighed for selv at bestemme, understreger rådgiver
Med stigende krav fra det omkringliggende samfund til, hvordan landbruget formår at reducere udledningen af klimagasser, er udtagning af lavbundsjorde for mange et effektivt redskab til at afgive uproduktiv og klimaskadende jord.
– Det er rettidig omhu, at man som jordejer selv vælger at tage initiativ til at få udtaget lavbundsjord frem for at risikere, at man senere bliver tvunget, siger Marianne Kristiansen, naturrådgiver og udtagningskonsulent i Velas, med stor erfaring i at rådgive landmænd om udtagning af lavbundsjord.
– Ofte er der tale om jord, som er svær at dyrke, så får man udtaget jorden med kontant kompensation eller med jordfordeling, slipper man også for at skulle bekymre sig om at dyrke uproduktive arealer, siger hun videre.
Fokusset på landbrugets bidrag til udledning af klimagasser og kvælstof bliver ikke mindre i fremtiden, og derfor er udtagning af lavbundsjord på eget initiativ ifølge rådgiveren en mulighed for at holde bolden på egen banehalvdel.
– Hvis landbruget ikke gør det af frivillighedens vej, er der stor risiko for, at der kommer noget, som tvinger landbruget til det. Og det er sjovere at vælge noget selv frem for at blive tvunget til det, ligesom man også står i en bedre forhandlingssituation, hvis man gør det på eget initiativ, siger Marianne Kristiansen.
Når man udtager lavbundsjord, skaber man blandt andet mere naturlige afvandingsforhold, og arealerne får lov at stå mere under vand. Dermed bremses nedbrydningen af jordens tørv, og udslippet af klimagasser bremses.
– Ved at bidrage til, at kulstof bevares nede i jorden, gør man sin bedrift grønnere, og det kan også være noget, som man kan tage med i en ESG-rapport eller i en klimaberegning af bedriftens CO2-aftryk, siger Marianne Kristiansen.
Flere positive effekter
Fordelen ved at udtage lavbundsjord er, at man med tilskud kan bidrage til grønne formål.
– Man skal gøre det, fordi man faktisk får mulighed for at gøre noget godt. Man kan bidrage til at mindske udledningen af CO2 og kvælstof, ligesom man kan øge biodiversiteten på sin bedrift til gavn for planter og dyrevildt. Desuden skaber man bedre jagtforhold, hvis det skulle have ens interesse, siger Marianne Kristiansen.
At få udtaget jord kan være en kompliceret affære, fordi det ifølge Marianne Kristiansen er et felt med rigtig mange usikkerheder.
– Udtagningskonsulenter kan fungere som en slags buffer mellem lodsejer og de øvrige interessenter i en sag, fordi konsulenterne typisk er mere klædt på til at forstå, hvad de enkelte parter siger. Derfor kan det for mange landmænd være givtigt at få noget rådgivning, som kan gøre dem mere sikre i beslutningen, siger Marianne Kristiansen.
Opsøger man rådgivning, kan man ifølge Marianne Kristiansen også få hjælp til at udpege de rigtige områder, ligesom man kan få sparring og gode råd til selve ansøgningen.
