Du kan tjene penge på at etablere solcelleanlæg på din kvægbedrift – og du kan endda selv påvirke, hvor meget du tjener
– Kvægstalde er i udgangspunktet meget velegnede til solcelleanlæg. Den varmeenergi, der rammer de store tagflader på staldbygningen, kan man lige så godt bruge til at producere strøm i stedet for, at det går til, at stalden bliver for varm, siger Peter Mark Nielsen, solcellerådgiver i Velas, når han skal forklare én af årsagerne til, hvorfor der er fornuftig økonomi i at sætte pengene i et anlæg til kvæggården.
Samtidig er der for tiden meget lave priser på indkøb af selve solcellerne, hvorfor det er billigere at lave investeringen.
– Solcellepanelerne er rundt regnet faldet 30 procent i indkøbspris på blot et par år, og det gør selve anlægget billigere, fortæller Peter Mark Nielsen.
Rådgiveren har for nyligt lave beregninger, som viser, at man med et solcelleanlæg bag egen måler kan producere strøm til omkring 30 øre pr. kWh. Alene derfor vil et anlæg kunne tjene sig hjem, fordi de aktuelle nettariffer er højere.
– Desuden sparer man indkøbsprisen af strøm, og dermed opnår man altså en besparelse, så længe man skal betale for strøm, siger Peter Mark Nielsen.
Velas’ beregninger viser, at man typisk vil kunne tjene et 50 kW-solcelleanlæg bag egen måler hjem på en typisk kvægbedrift på mellem 7 og 9 år og producere strøm til en fremstillingspris på 0,3 – 0,35 kr./kWh.
Rådgiver: Sådan får du mere ud af investeringen
Vil man være sikker på, at man får det maksimale ud af sin investering i et solcelleanlæg til kvægbedriften, er der imidlertid også ting, man selv kan gøre. Det fortæller Steen Wessel, kvægbrugskonsulent i Velas.
– Et solcelleanlæg producerer mest strøm midt på dagen, og hvis man derfor vænner sig til at iværksætte de mest strømforbrugende ting på det tidspunkt, kan der være meget at hente, siger han.
På en kvægbedrift er det især malkningen og kølingen af mælk, som sluger store mængder strøm. Det er ifølge Steen Wessel ikke sikkert, at alt strømforbrug kan times til, når solen skinner mest, men noget vil kunne, understreger han.
– Hvis kølingen af mælk sker med hjælp fra en isbank, kan nedkølingen af isbanken optimeres til, at det sker, når der er sol. Det samme gælder for gyllepumpningen, som også kan sættes i gang, når solen skinner. Fordi solen skinner mest midt på dagen, er det kun et spørgsmål om at ændre sine vaner – man skal ikke til pludselig at tænde for apparater midt om natten for at spare strøm, siger Steen Wessel.
Når det gælder foderhåndteringen, er der også noget at hente, understreger han.
– Den foderhåndtering, der bruger strøm, kan man placere der på arbejdsdagen, hvor der er stor solindstråling, så de store strømdrevne foderblandere kører, når det er billigst. Ligeledes – skal du valse korn i tre timer, så gør det om eftermiddagen.
Slutteligt peger Steen Wessel også på, at grønne tiltag som solcelleanlæg også kan øge indtjeningen på selve produktet.
– Hos Arla får man et bæredygtighedstillæg på 0,9 øre pr. kg. mælk, hvis man bruger grøn strøm i sin mælkeproduktion, siger han.
