Landmændene misser både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser ved ikke at tage de svære beslutninger med en professionel kreds, lyder det.
”Der er et enormt stort potentiale i at få flere og bedre gårdråd på de danske bedrifter. Det giver både flere penge og ro i maven på landmanden, som får mulighed for at få sparring på de svære, strategiske beslutninger”.
Sådan lyder meldingen fra Torben Wiborg, chefkonsulent i Velas, der selv har mange års erfaring som både medlem og formand i en række professionelle bestyrelser og gårdråd.
”Vi ser bare desværre for tit, at rigtig mange landmænd enten ikke får taget sig sammen til at etablere et gårdråd eller simpelthen får det brugt, hvis han har et. Et gårdråd giver en ekstremt god støtte til landmanden, som ellers er meget overladt til sig selv og sine egne beslutninger. I andre virksomheder sidder en ledergruppe med ansvar for forskellige ting, og de finder sammen retningen og fastholder hinanden i planerne. De fleste landmænd står alene som chefer, men med et gårdråd kan de både få lagt en retning og løbende blive fulgt op på, at de når målene”, siger Torben Wiborg.
Fokus på alt det, der forsvinder i daglig drift
Et gårdråd er et rådgivende organ. Modsat bestyrelsen, som ansætter direktøren, så er det her direktøren – altså landmanden selv – der udpeger medlemmerne, og som i sidste ende skal tage beslutningerne. Derfor skal man også som ejer være indstillet på, at gårdrådet skal have et frirum at arbejde ud fra.
”For at lykkes med et gårdråd eller en bestyrelse, kræver det, at man som landmand er villig til rent faktisk at bruge det og dermed åbne og ændre sig. Hvis ikke man hører efter, er der ingen fidus i det. Kan man det, er det min klare anbefaling, at man etablerer et – ellers risikerer man at gå glip af både vækstrater, udviklingsmuligheder og besparelser”, siger Torben Wiborg, der peger på, at gårdrådet tager helikopterperspektivet og ser ud over den daglige drift.
Frem for at drøfte konteringer og fodersammensætninger skal de byde ind med alt fra strategi til ledelse og udvidelser af både maskinpark og bedrift. Kort sagt alt det, som landmanden ikke altid har fokus på, når der er travlt i hverdagen. Og så kan de med fordel bruges til at styrke landmanden i dialogen med banken. Enten ved at klæde landmanden bedre på, eller ved at invitere bankmanden på besøg i gårdrådet.
Sæt det rigtige hold
Netop derfor lægger Torben Wiborg også vægt på, at gårdrådet skal bestå af professionelle, der har blik for det, landmanden ikke selv har. Hvis man har udfordringer i stalden, blandt medarbejderne, på det økonomiske overblik eller måske hos kreditorerne, så skal man hente folk ind, der kan de ting.
”Det handler i bund og grund om at få de rigtige folk ind. Vi ser ofte, at man henter en super dygtig landmand ind, som har en produktion lignende ens egen. Det er et godt udgangspunkt. Vi ser også, at man har succes med at få deres virksomhedsrådgiver med ind – en som forstår tallene, men som også kan pejle retningen”, siger Torben Wiborg, der også peger på, at man med fordel kan hente en ind, som ikke har sin daglige gang i landbruget.
”Det er jo ingen hemmelighed, at vi til tider er lidt snæversynede i landbruget. Derfor kan det være en god idé at få en erhvervsleder ind, som måske har en produktions- eller handelsvirksomhed. De kan ofte komme med nye perspektiver og løsninger, man ikke havde drømt om før”.
Risiko for kaffeklub
Torben Wiborg oplever i mange gårdråd og bestyrelser, at deltagerne er gode og har et væld af forretningsmæssige kompetencer.
”Men vi ser desværre også, at nogle mangler indblik i, hvordan de skaber reel værdi i rollen som en del af et gårdråd eller en bestyrelse. Til tider bliver det en kaffeklub, hvor de ikke diskuterer de helt svære problemstillinger – det er ikke fordi de ikke vil, men simpelthen fordi de ikke ved, hvor skoen trykker”, siger han.
Det er også grunden til, at Velas i samarbejde med Seges afholder et kursus i netop bestyrelsesarbejde i landbruget. Her bliver man klædt på til at håndtere den langsigtede planlægning, og man får redskaber til at analysere virksomheders udviklingsbehov, ligesom man ender med at kunne formulere strategien på områderne.
