Som landmand er det nødvendigt at tænke klima og bæredygtighed ind i dit strategiske arbejde, fastslår strategirådgiver i Velas
– Hvis man har en professionel virksomhed, skal man have en nedskrevet strategi for, hvor man som virksomhed skal hen.
Sådan siger Lone Bendixen, seniorrådgiver i virksomhedsøkonomi i Velas med speciale i strategier.
En nedfældet strategi er nemlig en effektiv måde, hvorpå man ensretter det arbejde, der foretages i dagligdagen.
– Det at have beskrevet retning for virksomheden og de mål, der skal arbejdes frem mod, gør det ganske enkelt nemmere at drive virksomhed, fordi man har noget at læne sig op ad, når der skal træffes både store og små beslutninger i dagligdagen, siger Lone Bendixen.
Hen over de senere år er der kommet et element ind, som bør være en naturlig del af en virksomhedsstrategi, mener rådgiveren.
– Omverdenen stiller krav, som de ikke tidligere har stillet i forhold til den grønne dagsorden. Derfor skal man som landmand på strategisk plan interessere sig for klima og bæredygtighed, da de er en del af moderne virksomhedsledelse, fortæller hun.
Attraktiv arbejdsplads
Rådgiveren betegner strategisk arbejde med klima og bæredygtig som en del af et landbrugs ’license to operate’.
– Ligegyldigt om man leverer til store andelsselskaber eller mindre aftagere, vil de interessere sig for, om man har gjort sig tanker om den grønne dagsorden. Samtidig vil landmænd blive mødt af ønsker fra kreditgivere om at arbejde målrettet med det, siger Lone Bendixen.
Faktisk er det ifølge Lone Bendixen en del af at bevare sin virksomheds attraktion, at der arbejdes strategisk med klima- og bæredygtighedsinitiativer.
– Hvis man skal bevare sin virksomhed som et attraktivt sted for kommende medarbejdere, er det nødvendigt, siger hun og uddyber:
– Unge går typisk mere op i det med at reducere ressourceforbruget, passe på kloden, osv. Så er man afhængig af mange medarbejdere, er det en nødvendig ting at have fokus på i forhold til at kunne tiltrække unge medarbejdere fremover. Samtidig er det også en del af at gøre virksomheden attraktiv og relevant over for samarbejdspartnere og naboer og lokalsamfund, når man formidler årsagerne til, at man gør, som man gør.
”Hvad kan jeg få ud af det?”
Tidligere har der ifølge Lone Bendixen været mange landmænd, som enten ikke har forholdt sig til den grønne dagsorden eller forholdt sig skeptisk til den.
– Men sådan er det ikke i dag. Vi ser langt færre landmænd med korslagte arme, og de fleste har opdaget, at det er forhold, som man skal forholde sig til i en virksomhed på lige fod med alt muligt andet, siger hun.
Til gengæld møder hun mange landmænd, som interesserer sig meget for de økonomiske perspektiver i at arbejde med bæredygtighed.
– De tænker selvfølgelig meget over, hvad de får ud af det på bundlinjen. Her forsøger jeg altid at både brede perspektiverne ud for den enkelte landmand. Hvilke muligheder afføder det arbejde? Jeg har mange gange oplevet, at vi i fællesskab kan finde tiltag, som kan bidrage til både mere bæredygtighed og bundlinjen, siger Lone Bendixen.
Med ’brede perspektiverne ud’ mener hun blandt andet, at man godt kan risikere at blive for fokuseret på omkostningerne.
– Hvis man bliver for fokuseret på at, hvad det vil koste at nedbringe bedriftens CO2-udledning, glemmer man, at det også kan give nye muligheder, og man risikerer at tabe ræset om fremtidens medarbejdere, investorer eller lignende. For den grønne dagsorden bliver en helt essentiel del af virksomhedernes strategier fremover, siger Lone Bendixen.
