For ikke at ende i for lange kontrakter med særlige krav skal landmænd arbejde aktivt på at få bedst mulige vilkår, når de indgår kontrakter med de professionelle investorer, som har fået øjnene op for biogasprojekter, fastslår rådgivere
– Det er en anden liga, end landmændene normalt spiller i.
Sådan siger Peter Mejnertsen, økologichef og leder af Velas’ biogasteam, om udviklingen inden for biogasprojekter, som har medført, at større og mere professionelle investorer har kastet sig over biogasprojekter.
– Det øgede fokus på energipriser, infrastruktur og den grønne dagsorden har medført, at vi har set en lang række professionelle investorer gå ind i biogasbranchen. Fælles for firmaerne er, at de er meget kapitaltunge, og de kan derfor løfte biogasbranchen til et nyt niveau, siger Peter Mejnertsen.
Han betragter udviklingen som gode nyheder for energiforsyningen og for den grønne omstilling, men understreger, at det for landmændene kan have indflydelse på de vilkår, de bliver tilbudt.
– Der vil komme store arealer, hvor energiproduktion er den egentlig primære landbrugsdrift, og derfor vil det ikke som udgangspunkt foregå på landmændenes præmisser. For landmænd er det vigtigt, at de får den rette økonomi og de rette vilkår ud af at indgå i en samarbejdsrelation. Landmændene må ikke blive fanget i en kontrakt, som gør, at de er bundet til at levere gødning, eller at de ikke kan træffe egne, strategiske beslutninger, siger Peter Mejnertsen.
Lederen af biogasteamet opfordrer til, at landmænd får undersøgt, hvordan et biogasprojekt kan spille ind i den enkelte landmands private strategiske ambitioner.
– Og så håber jeg, at landmændene vil lægge berøringsangsten fra sig. Biogasbranchen skal i stedet inviteres ind til dialog, så de også kan få anskueliggjort, hvad landmændenes behov er. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan udvikle os i fællesskab, siger Peter Mejnertsen.
Undgå disse faldgruber
Når større spillere på markedet har fået øjnene op for biogasprojekter, betyder det, at anlæggene vokser, at økonomien bliver større, og at kontrakterne derfor bliver mere komplicerede. Landmænd skal derfor være vakse ved havelågen, hvis de skal sikre sig bedst mulige vilkår, fortæller Laura Ferslev Topsøe-Jensen, advokatfuldmægtig i ML+ PARTNERS og en del af rådgivningsteamet omkring biogas.
– I og med, at der kommer større spillere ind på markedet, modtager landmændene i større omfang standardaftaler. De kan umiddelbart virke som gode aftaler for landmændene, men som landmand er det vigtigt, at man er helt klar over, hvad man skriver under på. Ellers kan der opstå problemer ved tvister eller uenigheder, siger hun.
Hendes vigtigste budskab er, at landmænd lægger tid og kræfter i at forstå vilkårene i kontrakterne.
– Der kan være ting, som er svære at gennemskue, og så er det vigtigt, at man er klar over betydningen. Fungerer det enkelte vilkår ikke for landmanden, skal det ændres, og vilkårene er til forhandling. Nogle ting kan ikke ændres, men der er mange ting, som kan forhandles, og det kan juridisk rådgivning være med til at åbne op for, siger hun.
Laura Ferslev Topsøe-Jensen minder landmændene om, at standardkontrakterne er udarbejdet af biogasselskaberne, og derfor vil de være indrettet til deres fordel.
– Jeg har set eksempler på kontrakter med store bodsbestemmelser, hvor landmanden har skullet betale et stort erstatningsbeløb, hvis eksempelvis en vej ikke er ryddet. Biogasselskaberne skal selvfølgelig have mulighed for at rette krav, men de skal være proportionelle. Jeg har også set eksempler på, at biogasselskaber fraskriver sig alt ansvar, hvis der kommer sygdom i en besætning, som kommer fra biogasanlæggene – altså hvis de kører fra landmand A til landmand B, og det medfører smitte, vil selskabet intet juridisk ansvar have. Sådan noget skal man være meget opmærksom på, siger hun.
Fordi markedet udvikler sig hurtigt, er det hendes anbefaling, at landmænd ikke skriver under på lange kontrakter uden opsigelsesmuligheder.
– Ingen ved, hvordan udviklingen vil være, og derfor er det ikke altid en fordel for landmanden at tegne en 5-årig kontrakt. Samtidig skal landmanden have mulighed for at komme ud af kontrakten, hvis nu han f.eks. vil stoppe med at være svineavler, siger Laura Ferslev Topsøe-Jensen.
| Disse punkter skal du være opmærksom på – Varigheden af kontrakten – og hvilke muligheder har du for at komme ud af den? – Hvilke muligheder og begrænsninger er der i forbindelse med generationsskifte? Kan bedriften generationsskiftes, så den nye ejer indtræder eller udtræder af aftalen? – Stiller biogasselskabet krav om hemmeligholdelse af kontrakten? – Fraskriver biogasselskabet sig ansvaret, hvis der kommer smitte i besætningen, som kan relateres til biogasanlægget? – Er der store bodsbestemmelser i kontrakten, som ikke er proportionelle med kravene? |
