Forside / Nyheder / Velas udvikler koncept for multifunktionel jordfordeling

Velas udvikler koncept for multifunktionel jordfordeling

Vi er en af fem rådgivningsvirksomheder, som sammen med Seges går i gang med at finde modeller for, hvordan den multifunktionelle jordfordeling bedst kan foregå. Vores projektområdet ligger ved Juelsminde-halvøen i Hedensted Kommune.

Ved en almindelig jordfordeling skifter jord hænder, så de enkelte landmænd opnår en bedre arrondering. Ved multifunktionel jordfordeling kombineres landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, drivhusgasreduktion, klimatilpasning, rent vandmiljø, friluftsliv eller landdistriktsudvikling.

Staten har afsat 150 mio. kr. fra 2020 til 2022 til en ny pilotordning for multifunktionel jordfordeling. Det er kommuner eller Naturstyrelsen der står for projekterne, men det siger selv, at landmændene er helt centrale spillere i en sådan jordfordeling. Det er frivilligt for alle lodsejere, om de ønsker at deltage i en multifunktionel jordfordeling.

Nyt ”land” for både landmænd og rådgivere

Ordningen om multifunktionel jordfordeling er ny, og som landmænd og rådgivere har vi endnu ikke erfaring på området. Men det vil vi gerne have, for vi tror på, at det bliver et meget vigtigt indsatsområde for fremtidens landbrug.

Derfor er vi meget glade for at komme med i dette projekt, hvor vi sammen med andre rådgivningsvirksomheder skal udarbejde redskaber og modeller, som gør landmænd og rådgivere i stand til at implementere multifunktionel jordfordeling.

Området ved Juelsminde-halvøen er et lavtliggende område ud mod Asvig, som er et sommerhusområde, der er meget udfordret med vand både fra land og fra kysten.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere om projektet, så kontakt Maria Pilgaard på telefon 2210 0217, på mail map@velas.dk eller Maja Klaaborg Jensen på telefon 2294 4111, på mail mak@velas.dk.