Forside / Nyheder / Hvidvaskloven strammes til: Nu må du modtage færre kontanter

Hvidvaskloven strammes til: Nu må du modtage færre kontanter

For erhvervsdrivende er det i henhold til hvidvaskloven forbudt at tage imod større betalinger, der foretages med kontanter, og nu er der grund til at være opmærksom. Fra 1. marts ændres reglerne i hvidvaskloven nemlig, og konkret betyder det, at beløbsgrænsen sænkes fra 20.000 til 15.000 kr.

Hvad betyder det for dig som landmand?

Kort og godt betyder det, at du ikke må modtage kontantbeløb, som er større end 15.000 kr. – heller ikke selvom betalingen for produktet eller ydelsen deles op i flere rater.

Vil en køber af en brugt vogn til 18.000 kr. eksempelvis betale kontant, må du ikke tage imod pengene, selvom betalingen deles op i tre rater.

Skulle du stå i en situation, hvor en køber vil betale et beløb på over 15.000 kr. med kontanter, skal du nægte at tage imod og bede vedkommende overføre beløbet via en elektronisk overførsel.

Overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde.

Del indlæg