Den grønne dagsorden er for alvor kommet på dagsordenen i landbruget, og ifølge eksperter kan det få indflydelse på prisen i ejendomshandler, forpagtningsaftaler og handel med jord
Overvejer du at udvide dit landbrug, og skeler du til naboejendommen, som er til salg, vil du formentlig i fremtiden i højere grad end tidligere fokusere på, hvordan miljøforholdene og klimaaftrykket ser ud.
Det vurderer Michael Sederberg Rottbøll, bæredygtighedsspecialist i Velas med speciale i ESG-rapportering og bæredygtig rådgivning.
– Når du vil udvide dit landbrug, fylder det selvfølgelig meget, om prisen er den rigtige i forhold til jordkvaliteten, jordens placering i forhold til egen jord, og om jorden kan dyrkes effektivt. Men i stigende grad vil du også skulle tænke over, om miljøforholdene ved grøfter, åer og søer er, som de bør være, og hvordan klimaaftrykket er på bedriften eller fra jorden, siger Michael Sederberg Rottbøll.
Når de grønne spørgsmål fremover vil have større betydning end tidligere, kan det ifølge bæredygtighedsspecialisten medføre, at der fremover skal tænkes anderledes i landbruget.
– Hvis landbruget skal betale en klimaafgift til staten afhængig af CO2-udledningen på jorden, kan miljø og klimaaftryk meget vel få indflydelse, når der handles jord, fordi købere vil kigge bredere og med et andet blik på, om ejendommen eller jorden er attraktiv for deres forretning, siger han.
Nemmere at sælge
Michael Sederberg Rottbøll er helt klar over, at ikke alle landbrugere interesserer sig lige meget for bæredygtighed. Men ifølge ham går langt de fleste virksomhedsejere dog op i bæredygtighedsprincipperne.
– Det er bare ikke alle, der synes, at det giver mening at beskrive dem. Men står man for at skulle sælge sin ejendom, kan det meget vel give mening. Ved at få udarbejdet en ESG-rapport kan man som sælger få flyttet sine tanker, idéer og planer på det bæredygtige område fra ens eget hoved og over på et dokument, så potentielle købere kan se mulighederne – og begrænsningerne – ligesom de kan i forhold til regnskaber, gødningsregnskaber og sprøjtejournaler, siger han.
Den pointe bakker Jens Ravn, direktør i LandboGruppen Midtøst & Fyn op om.
– Der er ingen tvivl om, at ved salg af ejendom vil omsætteligheden af ejendommen være væsentlig nemmere, hvis sælger kan vise, at der er ”orden i penalhuset” i forhold til klimabelastning og ESG-rapportering, fordi det også vil blive nemmere for køberen at føre positiv dialog med finansieringsinstitutterne, når disse dokumenter kan fremvises, siger han.
Ifølge direktøren kan det være svært konkret at pege på en bestemt merværdi ved at have ”orden i penalhuset”.
– Men fremadrettet skal vi nok vænne os til, at det er et vilkår ved omsætning af især de større ejendomme og ejendomme med husdyrproduktion, siger Jens Ravn.
Vil fylde mere ved forpagtning
Når den grønne dagsorden kommer til at fylde mere og mere, kan det også medføre ændringer i forhold til forpagtning af jord.
Indtil nu har det for dem, der forpagter deres jord ud, fyldt meget, om vedligehold af læbælter, grøfter og evt. vandingsanlæg er gjort ordentligt, så man får jorden tilbage i samme tilstand, som da man forpagtede den ud.
– Men nu kommer der nye emner på dagsordenen om klimaaftryk. For måske vil det have en effekt på prisen, hvis klimaaftrykket fra jorden pludselig er større, end da man indgik forpagtningsaftalen. Og det omvendte kan også være tilfældet – at jordens klimaaftryk bliver mindre i aftalens løbetid, og skal bortforpagter så betale for det?, siger Michael Sederberg Rottbøll.
I advokatfirmaet ML+ PARTNERS vurderer advokat Katarina Holme, at den grønne dagsorden vil få betydning for, hvordan kontrakter udarbejdes.
– Hvis – eller når – der kommer en CO2-afgift på landbruget, vil det helt sikkert være noget, der skal tænkes ind i forpagtningskontrakterne. Nu skal vi selvfølgelig se, hvordan den foreslås implementeret i lovgivningen, men det er oplagt, at det vil komme til at påvirke aftalegrundlaget i forpagtningsforhold og forpagtningsafgiften, siger hun.
Ifølge hende vil man kunne imødekomme en CO2-afgift ved f.eks. at indsætte en reguleringsmekanisme af forpagtningsafgiften i kontrakterne.
– Det vil kunne give et incitament til både forpagter og bortforpagter i forhold til at forbedre CO2-udledningen og klimapåvirkningen i forbindelse med driften af jorden, siger hun.
