Store rentebevægelser åbner altid nye muligheder for gevinster eller tab som låntager. Generelt bør man altid som minimum kurssikre sit lån, så man ikke risikerer at få et negativt provenu ved konverteringen, lyder rådet fra Henrik Skov, virksomhedskonsulent hos Velas.
Siden Mette Frederiksen den 12. marts lukkede landet delvist ned, har renterne befundet sig på noget, der minder om en regulær himmelflugt.
Hvor vi gennem længere tid haft et ekstremt lavt renteniveau, både på kort og lang sigt med flere der har optaget 30-årige obligationslån med en rente på 1,0% til omkring kurs 100 eller over og enkelte har fået et 0,5% lån til omkring kurs 97, så ser vi nu, at kursniveauerne er ændret drastisk. Alene det 30-årige 1,0%-lån, som lukkede i kurs 101,35 den 9. marts, er faldet næsten 9 kurspoint frem mod den 19. marts.
For den økonomiinteresserede kan man undre sig over, at vi ser et stigende renteniveau, når vi ved at økonomien har det dårligere i dag, end den havde i går. Forklaringerne er mange, men summen af det hele er, at de heftige kursudsving kan give muligheder for gunstige lånekonverteringer for den enkelte låntager – bevægelser åbner altid muligheder for gevinster, og i Velas ser vi konkret to scenarier, hvor du som landmand kan opnå en besparelse på dine lån.
Kontakt os gerne, hvis du har brug for en drøftelse omkring din låneportefølje og få en vurdering af dine muligheder i det aktuelle rentemarked.
Scenarie a) ”Skrå konvertering”
Du har optaget et 1,0% obligationslån på et gunstigt kursniveau, evt. kurs 99, og du kan indfri den med en kursgevinst på 5-6 kurspoint. Det vil alt andet lige give mulighed for en skattefrie kursgevinst på 50-60 t.kr. pr. lånt mio. kr. Derfra skal naturligvis fratrækkes omkostninger i forbindelse med konverteringen, men du står stadig med en pæn gevinst.
Det anbefales dog, at det kun er større lån, der konverteres, simpelthen for at dække grundomkostningerne ved en konvertering. Du skal samtidig være tryg ved at gå i variabel rente, i det mindste for en periode, idet vi ikke kender tidshorisonten for en evt. ny fast, lav rente.
Scenarie b) ”Vandret konvertering”
En op-konvertering er også en mulighed, selv om den er lidt sværere at praktisere i virkelighedens verden. Det er en mulighed for dem, som fortsat ønsker at ligge i fast rente og samtidig føler sig overbeviste om, at der inden for en given periode igen kan konverteres en lavere rente. Øvelsen går på, at man indfrier sit lavere forrentede obligationslån og derved får en kursgevinst.
Efterfølgende optages et nyt fastforrentet (i skrivende stund 2,0%) lån til en højere kurs, men nu med en lavere restgæld. Udfordringen er usikkerheden om, hvor længe man skal ligge i det nye højere forrentede lån, med de udgifter det medføre i form af en højere rente. Den opnåede besparelse bliver, så at sige, løbende spist af den højere rente.
Den billige kurssikring er et must
Ved lånoptagelse i fast rente er det god latin at kurssikre sit lån, så man ikke får en ubehagelig overraskelse, og risikerer at få et negativt provenu ved konverteringen. Netop i disse tider vil anbefalingen også være at kurssikre det variable obligationslån, da vi som bekendt ser, at kursen højst usædvanligt kan ændre sig i løbet af kort tid Det er relativt billigt at kurssikre disse lån, idet det som regel kun er for en kort periode når der konverteres fra fast til variabel rente.
Hvad sker der med renten?
Makroøkonomisk tror vi fortsat på en lav rente, og anbefalingen fra Agromarkets er stadig 80-100% variabel rente. Det er fint med noget sikkerhed i form af fast rente, og nogle pengeinstitutter har et ønske om, at I som kunder har noget af låneporteføljen i fast rente.
Dette er for at kunne eliminere en del af risikoen ved en evt. rentestigning. Corona-krisen har skubbet til rentemarkedet og vil givetvis gøre det i en periode, men grundlæggende er der ikke noget der taler for stigende renter – nærmere det modsatte.
Renteswap – markedsværdi
Vi er bekendte med, at der stadig findes renteswapaftaler etableret med løbetider udover 10 år. Disse swapaftaler har løbende givet mange udfordringer som en konsekvens af det faldende renteniveau. Vi ved også at mange har overvejet at få dem indfriet før udløb. Stigningen i den lange rente, vil alt andet lige, have en gunstig indvirkning på den negative markedsværdi af fastrente-swap.
Det kunne således være en overvejelse værd at få set på swapaftalen, om ikke andet for at afdække mulighederne for at lukke aftalen, og evt. konvertere denne til et lån med afvikling.
Kontakt gerne Henrik Skov, virksomhedskonsulent på telefon 5143 2595 eller mail hs@velas.dk
