Der er den 29/1 blevet præsenteret yderligere tiltag for at styrke likviditeten hos virksomhederne. Der er derfor nyt om både momsbetaling den 1. marts og betaling af A-skatter.
Rentefrit lån: Moms
Der indføres en ny mulighed for, at virksomhederne rentefrit kan låne momsen, der skulle indberettes 1. marts 2021.
Er momsen ikke indbetalt, kan man ansøge om lånet alligevel. Det er dog en betingelse, at momsen er indberettet til tiden.
Rentefrit lån: AM-bidrag og A-skat
Tidligere er det vedtaget, at der bliver mulighed for rentefrit at låne et beløb svarende til indbetalt AM-bidrag og A-skat i januar måned.
Denne ordning udvides nu, så der bliver en tilsvarende mulighed for indbetalt AM-bidrag og A-skat i februar og marts måned.
Udskydelse af betaling af AM-bidrag og A-skat
Betalingen af AM-bidrag og A-skat i maj 2021 bliver automatisk udskudt til betaling i september / oktober 2021.
Dog skal den udskudte betaling fra november 2020 stadig betales den 31. maj 2021.
Der skal også ske indberetning til de normale frister, selvom betalingen er udskudt.