Den nye ferielov trådte i kraft 1. september 2020 og den medfører også nye betalingsfrister. Hvis du bruger et lønbureau sørger bureauet for indberetning og indbetaling.
Hvis du selv skal betale er fristerne følgende:
For månedslønnede er fristen for indberetning og indbetaling den 15. i måneden efter. Dvs. feriepenge for september skal betales senest den 15. oktober.
For 14-dags-lønnede er fristerne:
Lønperioden slutter mellem den 1. og 15. i måneden; betaling og indberetning den sidste dag i måneden.
Lønperioden slutter mellem den 16. og den sidste dag i måneden; betaling og indberetning er den 15. i måneden efter.
For funktionærer der fratræder er indberetnings- og indbetalingsfristen den sidste dag i fratrædelsesmåneden.
Alle arbejdsgivere har modtaget et brev med en unik betalingslinje for virksomheden, som skal bruges fremover.
Denne betalingslinje kan også findes på virk.dk under FerieKonto og Betalingsoplysninger.