Udlændinge og Integrationsministeren har besluttet, at landbrugspraktikanter, hvis opholdstilladelser udløber i perioden frem til 25. september 2020, ekstraordinært kan få forlænget tilladelsen med 3 måneder.
Dansk landbrug få dermed en ekstra mulighed for at sikre sig, at udenlandske landbrugspraktikanter er sikret opholdstilladelse lidt længere som følge af coronavirus/COVID-19 situationen, både her og i de lande vi typisk modtager praktikanter fra.
Vi skev den 22. marts at man kunne få forlænget, hvis en opholdstilladelse udløb senest den 25. juni 2020. Ministeren har besluttet at forlænge denne mulighed med yderligere 3 måneder. Det betyder, at der nu kan gives forlængelse i 3 måneder til udenlandske landbrugspraktikanter, hvis tilladelse udløber senest den 25. september 2020.
Praktikanter hvis 12 måneders tilladelse udløber inden denne dato kan således få forlænget tilladelsen til samlet 15 måneder – og praktikanter der allerede har benyttet den ekstraordinære forlængelse på op til 15 måneder kan, hvis denne forlængelse udløber inden 25. september 2020, få en yderligere forlængelse op til 18 måneder.
Det skriver Udlændingestyrelsen på www.nyidanmark.dk.
Efter indgivelse af ansøgningen kan praktikanten fortsætte sit ophold og sin beskæftigelse – også selv om SIRI ikke har færdigbehandlet forlængelsesansøgningen.
Få hjælp til ordningen og ansøgninger
I Velas sidder vi klar til at svare på spørgsmål og hjælpe med forlængelsesansøgninger for de udenlandske praktikanter i landbruget.
Husk! En forlængelsesansøgning skal stadig indgives inden den nuværende opholdstilladelse udløber.
Kontakt os gerne om opholdstilladelserne, og vi kan svare på alle andre spørgsmål om arbejdskraft og diverse ansøgninger.