Forside / Viden / Landbrugspraktikanter – forlænget ophold i 3 måneder nu muligt

Landbrugspraktikanter – forlænget ophold i 3 måneder nu muligt

Udlændinge og Integrationsministeren har besluttet, at landbrugspraktikanter, hvis opholdstilladelser udløber i perioden frem til 25. juni 2020, ekstraordinært kan få forlænget tilladelsen i 3 måneder.

Dansk landbrug har i øjeblikket svært ved at få nye udenlandske landbrugspraktikanter til Danmark grundet coronavirus/COVID-19.

Udlændinge- og integrations-ministeren har derfor efter drøftelse med arbejdsmarkedets parter besluttet at ændre praktikantbekendtgørelsen, således at det bliver muligt for landbrugspraktikanter, der allerede er i Danmark, at få forlænget deres eksisterende opholdstilladelse med yderligere 3 måneder.

Det skriver Udlændingestyrelsen på www.nyidanmark.dk.

Efter ansøgning kan der derfor fra den 25. marts 2020 gives forlængelse af opholdstilladelse som landbrugspraktikant, så den samlede periode for praktikopholdet kan være op til 15 måneder i stedet for 12 måneder.

Efter indgivelse af ansøgningen kan praktikanten fortsætte sit ophold og sin beskæftigelse – også selv om SIRI ikke har færdigbehandlet forlængelsesansøgningen.

Få hjælp til ordningen og ansøgninger

I Velas sidder vi klar til at svare på spørgsmål og hjælpe med forlængelsesansøgninger for de udenlandske praktikanter i landbruget.

Husk! En forlængelsesansøgning skal stadig indgives inden den nuværende opholdstilladelse udløber.

Kontakt os gerne om opholdstilladelserne, og vi kan svare på alle andre spørgsmål om arbejdskraft og diverse ansøgninger.

Kontakt:

Jens Skov Rasmussen, konsulent i virksomhedsledelse
Mobil: 30519792
Email: jsr@velas.dk

Nataliia Kharchenko, virksomhedsledelse
Mobil: 23107828
Email: nkh@velas.dk