Især på grund af stigende transportomkostninger er det blevet dyrere for landmænd at indkøbe kalk. Tildeler man korrekt, kan der være meget at spare – og det er bedre for jorden, understreger rådgiver
I en enkelt mark kan behovet for kalk sagtens variere med op til flere tons. Derfor er det en økonomisk dårlig forretning at tildele kalk ud fra et gennemsnit for hele marken – især med tanke på, at kalk hen over de seneste år er blevet dyrere at indkøbe, og at forkert tildeling af kalk kan have negative konsekvenser for jorden.
Det fortæller Erik Avlund Kjeldsen, planteavlsrådgiver i Velas.
– Det er spild af penge, hvis man tildeler for meget kalk i et område på marken, hvor det slet ikke er nødvendigt. Omvendt er det også en dårlig idé, hvis man tildeler for lidt kalk i den anden ende af marken, hvor behovet faktisk er der, siger han.
Men hvorfor er det en dårlig idé?
En af årsagerne er, at det er blevet dyrere at indkøbe kalk.
– En stor del af prisen på kalk er transportomkostningerne, og prisen for landmændene er gået op ad de senere år, fordi transportomkostningerne er steget, fortæller Erik Avlund Kjeldsen.
– Derfor skal man sørge for at kalke så korrekt som muligt i de forskellige områder af marken. For ellers udnytter man ikke kalken på klogeste vis. Desuden risikerer man, at den forkerte tildeling af kalk får konsekvenserne for afgrøderne, siger han videre.
Det er nemlig en af de øvrige årsager til, at forkert tildeling af kalk kan være problematisk. Får man f.eks. tildelt for meget kalk i et område af marken, hvor behovet ikke er der, kan der opstå følgeproblemer.
– Hvis reaktionstallet bliver for højt, får planterne svært ved at optage næringsstoffer. Der kan også opstå manganmangel, og det er problematisk, fordi så skal man efterfølgende ud at tildele mangan. Dermed bliver det samlede resultat endnu dyrere, fortæller planteavlsrådgiveren.
Kalk på korrekt vis
For at være sikker på, at man ikke spilder sine penge på at tildele kalk forkert, skal man have analyseret behovene i den enkelte mark.
Derfor er Erik Avlund Kjeldsens klare anbefaling, at man får foretaget jordprøver af markerne – og gerne hvert fjerde eller femte år.
– Behovet for kalk kan variere med adskillige tons i en enkelt mark. Der kan sagtens være et behov på 0 i den ene ende af en mark, mens der i den anden ende skal køres 7 ton kalk ud. Det kan jordprøver gøre én klogere på, fortæller Erik Avlund Kjeldsen.
Han og kollegerne i Velas oplever, at langt de fleste kunder efterspørger de såkaldte GPS-jordprøver, som giver de mest præcise resultater over behovene i marken.
Ved GPS-jordprøver afdækkes behovet for kalk mere præcist i marken, og resultatet er en GPS-styret tildelingsfil over den enkelte mark, som kan lægges ind i kalksprederen, så der åbnes og lukkes for sprederen præcis de steder, hvor kalkbehovet er.
– Med den traditionelle metode for jordprøver ville man bare sprede en gennemsnitlig mængde kalk ud over hele marken. Problemet er blot, at det ikke imødekommer, at der er områder, som har brug for mere kalk, og områder, som ikke har behov, siger han og uddyber:
– Får man taget de mere præcise GPS-jordprøver minimum hvert femte år, kan man kalke præcist efter de resultater, man får. Naturligt bliver jorden som følge af dyrkning mere og mere sur for hvert år. Stille og roligt falder reaktionstallet, og det kan man modvirke ved at køre den rette mængde kalk ud, lyder det.
Spørger man Lars-Ejler Hansen, chef for planteavlsafdelingen i Velas, er det enormt vigtigt, at man får undersøgt behovet i markerne.
– Vi ser mange marker, som er i kalkunderskud, og det mest ufornuftige, man kan gøre i den forbindelse, er at køre en masse kalk ud på marken. Du er nødt til at vide, hvor behovet er, og derfor skal du have taget jordprøver – og allerhelst en prøve pr. hektar, siger han.
Hvornår skal man så have taget jordprøver?
Ifølge Erik Avlund Kjeldsen er det et oplagt tidspunkt at få taget jordprøver, når markerne er ryddet efter høst.
– Der er vejret typisk godt, og det er nemt at komme til at tage jordprøverne i markerne. Så det er med at få bestilt, siger han.
