Internationale medarbejdere skal have en dansk bankkonto i forbindelse med deres ansættelse. Men at få oprettet en bankkonto kan godt volde problemer. Som leder har du muligheden for at hjælpe dine medarbejdere
Når du ansætter internationale medarbejdere, skal de have en dansk bankkonto senest 90 dage efter deres ansættelse. Det er imidlertid ikke altid, at det er helt ligetil for medarbejderne.
– Vi oplever tit, at det kan give udfordringer for internationale medarbejdere at få åbnet en dansk bankkonto, siger Louise Falck Møller, som er løn- og HR-rådgiver i Velas.
Den digitale bankverden åbner op for nye muligheder for at få en dansk bankkonto, uden at din medarbejder skal møde op fysisk hos en bankfilial. Velas har mange års erfaring med at hjælpe på området.
– Lige så snart din internationale medarbejder har fået CPR-nr. og MitID, anbefaler vi, at du hjælper med at søge om en bankkonto, siger Louise Falck Møller.
Velas kan hjælpe med at ansøge, hvis det skal være en digital bank, så medarbejderen hurtigere får en dansk bankkonto.
– Vi forklarer din internationale medarbejder, hvilke forudsætninger som skal være opfyldt og hvorfor, inden der kan søges. Det skal være så gennemskueligt som muligt, så din medarbejder kan nøjes med at glæde sig til at få penge ind på kontoen og holde fokus på at blive integreret på din arbejdsplads, siger Louise Falck Møller.