Forside / Viden / Dine udenlandske medarbejdere skal vise negativ corona-test ved grænsen

Dine udenlandske medarbejdere skal vise negativ corona-test ved grænsen

Fra mandag den 26. oktober har regeringen indført, at det kræver en negativ test for at komme ind i landet for personer fra højrisikolande. Samtidig drøfter regeringen og arbejdsmarkedets parter en model, der vil betyde, at arbejdsgivere kan afkræve medarbejdere at tage en corona-test.

Tiltagene kommer på baggrund af den øgede smittespredning. Særligt er der set en stigende andel af personer med polsk herkomst blandt de påviste tilfælde de senest uger. Arbejdskraft fra højrisikolande skal derfor fra mandag den 26. oktober kunne fremvise en negativ corona-test for at komme over grænsen.

Testen skal være lavet højest 72 timer, inden man vil rejse ind i Danmark. Der vil dog være undtagelser fra kravet om negativ test for pendlere, der dagligt krydser grænsen, personer med bopæl i Danmark og godstransport, som må rejse ind i Danmark uden at medbringe en negativ corona-test.

Skærpet tilsyn med arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed

Derudover bliver der blandt andet sat ind med skærpet tilsyn med virksomheder med udenlandsk arbejdskraft og fokus på deres boligforhold. Arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed for deres ansatte, opfordres til at sikre, at der også forebygges mod corona i boligen. Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjerne på området. Regeringen vil gå i dialog med kommunerne om tilsynet med boliger for vandrende arbejdskraft.

Hele pressemeddelelsen fra beskæftigelsesministeriet kan læses her.

Jens Skov Rasmussen
Kundeansvarlig

Jens Skov Rasmussen er rådgiver inden for rekruttering og implementering af ledelsesværktøjer.

63407152
3051 9792
Se flere medarbejdere indenfor Regnskab