Finanssektoren stiller i stigende grad krav om, at der skal handles på ESG-rapportering. Kravene gælder også for landmænd, og for Anne Freund Grøftehauge, chef for klima og bæredygtighed i Velas, er det for den enkelte landmand et valg om selv at kunne lede eller at blive ledt
I takt med at banker i stigende grav stiller krav til virksomhedskunder om ESG-rapportering, vil også landmænd skulle forholde sig til arbejdet med ESG.
Spørger man Anne Freund Grøftehauge, chef for klima- og bæredygtighedsafdelingen i Velas, skal landmænd tænke ESG-rapportering som en oplagt mulighed for at demonstrere den nuværende indsats over for omverdenen.
– Vi skal tænke mere bæredygtigt i vores samfund, og det gælder alle brancher. I landbruget gør vi allerede meget, der peger ind i den bæredygtige dagsorden, men landbruget er måske ikke altid så gode til at få fortalt, hvad der faktisk allerede gøres og arbejdes med ude på de enkelte bedrifter, siger hun.
Hun oplever, at landmænd meget gerne vil være medspillere i klimadagsordenen, men at det kan være svært for dem at få finansiering til at iværksætte forbedringer, da mange især klimainvesteringer er forholdsvis dyre at igangsætte.
– Der er stort fokus fra omverdenen på fødevarebranchen. Vi må bare ikke gemme os. Vi skal blive bedre til at kommunikere, hvordan der rent faktisk arbejdes med grønne tiltag ude på landbrugene, siger hun.
Her peger Anne Freund på, at ESG-rapportering kan bruges til at vise banker og øvrige samarbejdspartnere konkrete nuværende og kommende tiltag, og hvis du som landmand gerne vil have mulighed for at kunne holde bolden på din egen banehalvdel, er det ifølge afdelingschefen et godt tidspunkt at overveje at få taget hul på ESG-rapportering.
– Der er ikke et egentligt krav om ESG-rapportering i dag, men vi kan tydeligt mærke, at finanssektoren stiller krav om, at de vil se handling på området – og det er især i forhold til klimadelen, siger hun.
– Helt grundlæggende skal du som landmand tage stilling til, om du vil lede selv eller blive ledt af andre? Hvis du selv vil styre retningen på din virksomhed, skal du tage tyren ved hornene og få kigget på ESG-rapportering, siger hun videre.
Få det rigtige med i rapporten
I en ESG-rapport kan der lægges vægt på mange forskellige ting. Måske skal klimaarbejdet fylde mest, måske er det mere oplagt, at det sociale aspekt er fremtrædende, eller også er ledelsesaspektet det absolut vigtigste for din bedrift.
Uanset hvad skal du gøre dig klart, at ikke alle tre hovedaspekter af ESG kan være dominerende i en rapport.
– Det er vigtigt, at du får lavet en ESG-rapport, som taler ind i de elementer, som omverdenen har brug for og efterspørger. Det behøver ikke altid at være en stor rapport. Hvis banken f.eks. ikke beder om en 20-siders rapport, skal man ikke have en 20-siders rapport, siger Anne Freund.
I stedet skal du som landmand opsøge sparring på, hvad der er det rigtige at få med i lige præcis din ESG-rapport.
– Du skal rapportere på det, der er væsentligt for lige præcis din virksomhed. Når du opsøger rådgivning, kan du få hjælp til at finde frem til, hvad der skal fokuseres på, så du står tilbage med konkrete forslag til, hvor du kan forbedre din bedrift, siger Anne Freund.
Ved at få rådgivning om sin ESG-rapportering sikrer du dig også, at du ender med et produkt, der indeholder præcis det, som din bank efterspørger.
– Vi har løbende dialog med bankerne, så vi hele tiden opdaterer vores ESG-rapporter til at passe til de krav, der er i den finansielle sektor, siger Anne Freund.
Når rapporten er på plads, er det i forhold til velvilligheden i banken vigtigt, at du tager fat på handlingspunkterne fra rapporten. Konkret vil det sige, at banken et års tid efter en ESG-rapportering vil se, at du som landmand har flyttet din bedrift på de klimapunkter, hvor du har haft mulighed for at forbedre bedriften og ejendommen.
– Dermed viser du din bank, at du tager opgaven alvorligt, og det øger dine muligheder for at få finansiering til nye tiltag, siger Anne Freund.
| Fire ting du skal stille skarpt på i din ESG-rapport: Klimaet: Landbruget har stor udledning, og derfor skal din nuværende og kommende indsatser være en helt central del af rapporteringen. Biodiversitet: Vi skal have mere vild natur i Danmark, og derfor skal du også have fokus på, hvordan din ejendom og bedrift kan bidrage til øget biodiversitet. Sociale forhold: I landbruget er der store udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere, så fokusér på, hvad du som leder gør for at gøre arbejdspladsen attraktiv. Din virksomhed: Er din virksomhed robust, og hvorfor? I dag er man nødt til at have en velpolstret virksomhed for at kunne klare sig, så vis i din rapport, at det er tilfældet. |
