Gør man sig som ung, spirende landmænd forhåbninger om at overtage forældrenes bedrift eller sætte pengene i en anden gård, er tiden god. Kreditgiverne vil gerne landbruget, men imidlertid har kravene til, at man har forberedt sig professionelt aldrig været større
Drømmer man som ung landmand om at overtage forældrenes gård eller at investere i sin egen bedrift, er finansieringsinstitutterne generelt set positivt stemte. Der er gode indtjeningsmuligheder i landbruget, hvorfor bankerne ser positivt på unge, der vil etablere sig inden for faget.
Sådan lyder budskabet fra Rasmus Riber Rasmussen, som er kundechef i Business, Skat og Selskaber i Velas.
Ifølge ham er indtjeningen i landbruget samlet set god i disse år, hvorfor der er økonomisk grundlag for, at der kan generationsskiftes, og at man kan etablere sig som ung landmand.
– Generelt har jeg en oplevelse af, at pengeinstitutterne rigtig gerne vil landbruget i øjeblikket, og de vil også gerne de unge, siger han.
Nødvendigheden af, at flere unge får muligheden for at etablere sig i landbruget, er da også til at få øje på.
– Vi har et opsparet behov for at få generationsskiftet nogle ejendomme. Gennemsnitsalderen blandt aktive danske landmænd har aldrig været højere, og derfor er der behov for, at der er nogle unge mennesker, der gerne vil i gang, siger Rasmus Riber Rasmussen.
Få hjemmearbejdet på plads
Men inden man slår hul på sparebøssen, skal man sørge for at stille med så gennemført et udspil som muligt, når man indleder dialogen med finansieringsinstitutterne. Det øger sandsynligheden kraftigt for, at de kan se fidusen i investeringen.
Rasmus Riber Rasmussen rådgiver blandt andet unge landmænd, når de vil overtage gården fra forældrene, for det er et kompliceret spil med mange brikker, når man skal gøre sig attraktiv over for bankerne.
– Kravene fra kreditgiverne, til at man kommer med et professionelt udspil og et gennemarbejdet materiale for overtagelsen af en gård, er flere og skrappere end nogensinde før, siger Rasmus Riber Rasmussen.
Årsagerne hertil er især, at det er meget bekosteligt at investere i en bedrift.
– Investeringssummerne er meget større, end de var tidligere. Den unge landmand kommer måske typisk med 1 million kroner, som vedkommende har sparet op. Det er voldsomt mange penge at have sparet op, men de kan sagtens skulle ud at købe gård for 50-60-70 millioner kroner. Derfor er der stor risiko forbundet med en sådan investering for en bank, fortæller Rasmus Riber Rasmussen.
Vil man blive klogere på det gode generationsskifte, har man muligheden, når Velas d. 29. marts inviterer til Åben Stald hos Asmus Klith Forum på Sandagergård i Skals. Her er hovedtemaet generationsskifte, og man kan blandt andet blive klogere på, hvordan unge kommer i gang, og hvordan man som virksomhedsejer laver en god exitstrategi.
Tror banken på dig?
Helt overordnet set handler kravene fra bankerne og finansieringsinstitutterne om, at de skal tro på, at investeringen i dig som landmand og i den bedrift, du vil drive, kan tjene sig hjem.
– Det handler om at få gjort beslutningen om den store investering for den unge landmand og banken så tryg som mulig, lyder det fra Rasmus Riber Rasmussen.
Man skal altså kunne vise over for banken, at man har styr på elementer som miljøtilladelser, standen og lovligheden af driftsbygningerne på bedriften, de fremtidige indtjeningsmuligheder, egne styrker og svagheder og mulighederne for finansiering.
- Samtidig er det også afgørende, at man som ung landmand har sit svarberedskab på plads, når man indgår i en dialog med banken. Du skal have gjort dig en masse refleksioner på forhånd, så du kan svare, når banken eksempelvis spørger ind til styrker, svagheder, trusler og muligheder. Hvad vil du eksempelvis gøre, og hvor vil du skaffe dit grovfoder fra, når der er ikke er harmoni mellem det ejede areal og din husdyrproduktion? Der betyder det meget, at man som landmand kan svare, at det har man tænkt over, og at man allerede har lavet aftaler med to naboer om, at de laver grovfoder til én til en bestemt pris, fortæller Rasmus Riber Rasmussen.
Derfor er det en oplagt idé for de unge landmænd at søge rådgivning til processen.
– Rådgivning kan både være med til at klæde de unge landmænd på, men også hjælpe med at lave et beslutningsgrundlag, som viser, hvorfor det overhovedet er en god idé. Det ved de unge landmænd godt, hvorfor det er, men det er lige så meget, fordi de skal overbevise nogle kreditgivere om, at det netop er en god idé, siger Rasmus Riber Rasmussen.
