Som leder i landbruget er det ikke nok at sørge for, at alle medarbejdere får nogenlunde de ferieuger, de har ønsket. Der skal også kigges grundigt på opgaverne
De fleste ledere i landbruget har formentlig en idé om, hvordan de skal planlægge sommerferien, så flest muligt medarbejdere får opfyldt deres ønsker.
Men arbejdet slutter ikke der. Er man ikke opmærksom, risikerer man, at kritiske opgaver og funktioner slet ikke bliver udført.
Sådan lyder budskabet fra Anders Peter Andersen, som er svinekonsulent i Velas, og som hvert år rådgiver en lang række landbrugsledere i medarbejderhåndtering.
– Det må generelt ikke være sådan, at vi i sommerferieperioden accepterer dårligere resultater. Toget skal køre så tæt på optimalt som muligt 52 uger om året, siger han.
Han understreger imidlertid, at der er opgaver, som altid skal udføres, og som er helt afgørende for bedriften, uanset om det er sommerferietid eller ej.
– Men hvis der kun er én eller to medarbejdere på arbejde, vil der være opgaver, som godt kan vente til efter sommerferieperioden. Måske behøver man ikke lave service på møllen til foderanlægget midt i sommerferien, ligesom man måske heller ikke behøver at feje hver fredag, så man skal få synliggjort, hvilke opgaver som er need-to-do, og hvilke som er nice-to-do, siger han.
Lyt til ønskerne
Anders Peter Andersen anbefaler, at man indleder sommerferieplanlægningen med at hænge en kalender op, så medarbejderne kan ønske fri i bestemte uger i sommerferien.
– Man kan selvfølgelig ikke udstikke garantier til medarbejderne, men ved at få synliggjort, hvad medarbejderne egentlig ønsker af ferie, har man fået en god start på planlægningen, siger han.
Herefter gælder det om få fundet ud af, hvordan man lukker eventuelle huller i sommerkalenderen.
– Skal der flyttes rundt på medarbejdernes ønsker, eller skal man hyre en afløser ind eller midlertidigt ansætte en ny medarbejder til at tage sig af opgaverne? Det skal man have fundet ud af, siger Anders Peter Andersen.
Få styr på opgaverne
Uanset om der skal hyres ny arbejdskraft ind i sommerperioden, eller man ”klarer” sig med dem, man har, er det vigtigt, at man danner sig et overblik over den samlede mængde af opgaver i dagligdagen.
Anders Peter Andersen har nemlig på forskellige bedrifter med egne øjne set, hvordan man kan risikere, at vigtige arbejdsopgaver ikke udføres, hvis det ikke er blevet gjort tydeligt, hvem der skal udføre dem.
– Tag snakken med medarbejderne om den samlede pulje af arbejdsopgaver, og hvem der skal udføre dem. Ellers risikerer man, at medarbejderne bare kører på med de arbejdsopgaver, som de normalt løser i dagligdagen, og så er det, at der kan opstå huller, hvor vigtige arbejdsopgaver ikke bliver udført. Medarbejderne kan kun udføre nye arbejdsopgaver, hvis de er blevet fortalt, at de skal, siger han.
Hvis man rent bemandingsmæssigt kører på lavere blus hen over sommerferieperioden, vil der være nogle opgaver, som medarbejderne ikke kan nå at udføre. Og det er helt OK, så længe man sørger for, at alle medarbejdere er klar over, at der kan være hængepartier, når de møder tilbage på arbejde efter sommerferien. Man kan også vælge at arbejde forud, fordi det kan være hensigtsmæssigt at fremrykke eksempelvis vaccinationer eller andre opgaver, så disse løses inden, at ferieafviklingen starter.
– Hvis der ikke er lavet en ferieplan, som alle medarbejderne har kendskab til, kan der opstå en masse negativ energi, når medarbejderne kommer tilbage fra ferie. ”Der er ikke gjort rent der, og den her opgave er ikke blevet udført,” tænker de måske så i stedet for, at de ved, at når de kommer tilbage, er der noget efterslæb, som skal indhentes. Langt de fleste er ikke glade for overraskelser, så når medarbejderne ved, hvad der venter dem efter ferien, går de gladere til opgaverne, siger Anders Peter Andersen.
