Måske overholder du helt uforvarende ikke reglerne for registrering, når det gælder bygningerne på din ejendom. Det kan stille dig i svære situationer, når stedet eksempelvis skal sælges
Det er et krav, at alle bygninger, og hvad de skal bruges til, er registreret i BBR-registret, ligesom det kan give bøder på flere tusinde kroner, hvis man ikke har registreret bygningerne korrekt. Men for mange landmænd og ejere af eksempelvis nedlagte landbrug kan det være en kompliceret affære at holde styr på, om alt er, som det skal være.
Reglerne er ikke ligetil, og vælger man eksempelvis at bygge et nyt skur eller at lave en gammel stald om til et værksted, er det vigtigt, at man inden får søgt de rigtige tilladelser. Ellers er den nye bygning eller den ændrede anvendelse ikke lovlig.
– Det er afgørende, at man sørger for at spørge om lov og få tilladelser på plads, inden man opfører et nyt byggeri eller ændrer på brugen af et nuværende. Det kan nemlig give udfordringer, hvis man ikke sørger for at få det plads inden. Risikoen er, at man ender med at gøre noget, som ikke er lovligt, siger Anna Grethe P. Aggerholm, som er afdelingschef i byggeafdelingen i Velas.
Hun hjælper hvert år både landmænd og ejere af nedlagte landbrug med at få lovliggjort bygningerne.
– Det er ikke bare sådan, at man lige kan ringe til kommunen og få det lovliggjort, fordi man typisk skal have udarbejdet tegninger og beskrivelser og i visse tilfælde endda fysisk ændre på noget bygningerne, for at de kan godkendes, siger hun videre.
Ikke opmærksomme på problemet
Særligt på landbrugsejendomme kan der være mange bygninger, og det gør arbejdet med at sikre, at alt er registreret korrekt, ekstra kompliceret.
– Selv på et stuehus, hvor eksempelvis en ældre generation har valgt tage førstesalen i brug og udnytte den til beboelse, kan der være problemer, hvis man ikke har søgt tilladelse om i sin tid. Det er vigtigt at få det lovliggjort og vise, at byggeriet eller ændringen lever op til lovgivningen. En godkendelse kan i de fleste tilfælde ske ud fra de krav, som var gældende, da ændringen blev lavet eller byggeriet opført, siger hun.
Ofte opstår problemerne ifølge Anna Grethe P. Aggerholm, fordi ejerne slet ikke er opmærksomme på, at der kan være en udfordring, og at de ikke har registreret alt korrekt i BBR.
– Vi har mange sager om nedlagte landbrug med et stuehus og et par ældre driftsbygninger, som ejerne har taget i brug til et andet formål uden at spørge om lov først, fordi de ikke har været klar over, at det var nødvendigt. Pludselig begynder kommunerne så at komme efter dem, fortæller hun.
Opdages ved salg
Da det er ejernes ansvar, at alt er korrekt registreret i BBR, kan uoverensstemmelser mellem BBR-registret og den virkelige verden, foruden at det er ulovligt og kan give bøder, give udfordringer, når boligen skal sælges.
– Det sker naturligvis, når køberen begynder at stille spørgsmål til det, for så har sælgeren en udfordring med at få gjort noget ved det. Her vil køberen typisk kræve, at det er sælgers udgift at få rettet op på fejlene inden salg. Således kan salget blive betinget af, at ejeren får bragt forholdene i orden, og at rettelserne er godkendt og registreret i BBR, siger Anna Grethe P. Aggerholm.
Ifølge afdelingschefen kan en køber også sagtens investere i en ejendom uden at overveje rigtigheden af BBR-registreringerne og tro, at alt er, som det skal være.
– Viser det sig efterfølgende, at der er fejl i BBR kan det sagtens skyldes, at den tidligere ejer ikke har være bevidst om problemet. Opfordringen skal derfor være, at når man skal købe en ejendom, er det vigtigt at være opmærksom på, om alt er registreret korrekt i BBR-registret.
FAKTA
BBR-registret
I Bygnings- og boligregistret (BBR) finder man grundlæggende oplysninger om Danmarks grunde, bygninger, tekniske anlæg og private boliger.
Ejerne af den enkelt grund, bygning eller private bolig har ansvaret for, om oplysningerne i BBR er korrekte, så det vil sige, at laver du ændringer på din ejendom, skal du rette oplysningerne i BBR.
Staten er den ansvarlige myndighed for BBR og for reglerne for registret, mens det er kommunernes ansvar, at registret er opdateret, og at oplysningerne stemmer overens med virkeligheden.
Kommunerne har mulighed for at pålægge bygnings- og boligejere en bødestraf på 5000 kroner, hvis oplysningerne ikke er korrekte.
FAKTA – BBR-registret
I Bygnings- og boligregistret (BBR) finder man grundlæggende oplysninger om Danmarks grunde, bygninger, tekniske anlæg og private boliger.
Ejerne af den enkelt grund, bygning eller private bolig har ansvaret for, om oplysningerne i BBR er korrekte, så det vil sige, at laver du ændringer på din ejendom, skal du rette oplysningerne i BBR.
Staten er den ansvarlige myndighed for BBR og for reglerne for registret, mens det er kommunernes ansvar, at registret er opdateret, og at oplysningerne stemmer overens med virkeligheden.
Kommunerne har mulighed for at pålægge bygnings- og boligejere en bødestraf på 5000 kroner, hvis oplysningerne ikke er korrekte.
