Når antallet af dyr i CHR-registeret ikke stemmer overens med de dyr, dyrlægen ordinerer medicin til, kan man som svineproducent fejlagtigt få et gult kort af Fødevarestyrelsen. ”Landmanden kan nemt undgå at komme i klemme – han eller hun skal bare opdatere rigtigt og rettidigt”, lyder det fra en gruppe konsulenter i Velas.
Det kan blive en ærgerlig og bekostelig affære, hvis man som svineproducent ikke altid har opdateret sine tal i CHR-registeret.
De danske svineproducenter kan nemlig risikere at komme fejlagtigt i klemme og få et gult kort af Fødevarestyrelsen for at have et medicinforbrug, der er højere end tilladt, hvis ikke antallet af grise på stald i CHR-registeret stemmer overens med den mængde medicin, dyrlægen ordinerer.
Det fortæller Rie Krukow, svinekonsulent hos Velas, der flere gange har set eksempler på problematikken, som primært sker, når dyrlægen ordinerer medicin til både smågrise og slagtesvin, som går i samme stald.
Ordineringen registreres nemlig i VetStat, som er Fødevarestyrelsens database over forbrug af antibiotika i den danske svineproduktion. Når Fødevarestyrelsen kontrollerer forbruget af antibiotika, sammenholder de oplysningerne i VetStat med de aktuelle tal i CHR-registeret.
”Men hvis svineproducenten har fået medicin til eksempelvis 1.000 dyr, fordi det er antallet af dyr i stalden, men kun har registreret 800 dyr i CHR-registeret, kan det se ud som om, at landmanden bruger for meget medicin i besætningen. Men faktum er, at det ser skævt ud, alene fordi tallene i CHR-registret er forkerte”, siger Rie Krukow, og understreger, at der er tale om fejl og ikke bevidst snyd.
”I disse tilfælde bliver der ikke overmedicineret, og det er bestemt heller ikke fordi, landmanden snyder med tallene – det er fordi, han ikke har fået rettet tallene i CHR-registeret så ofte, som han burde. Og så virker det til, at landmanden bruger meget mere medicin, end der er lov til”, siger hun og påpeger, at det naturligvis er svineproducentens ansvar at sørge for, at alle tal er rigtige i CHR-registret, og at dyrlægen bliver informeret om dem.
Rammer alle
Får man et gult kort, betyder det ikke nødvendigvis en bøde. Man får bl.a. påbud om at bringe forbruget ned til under de fastsatte grænseværdier inden for ni måneder. Sker det ikke, kan Fødevarestyrelsen bl.a. kræve, at en uvildig dyrlæge skal yde rådgivning til producenten – et besøg som svineproducenten selv skal betale.
Derudover er der ved gult kort også krav om laboratorieundersøgelse (sokkeprøver, red.) hver 6. måned frem for hver 12. måned uden gult kort.
Mere arbejde og dyrere behandling
Efter ni måneder overgår besætningen til løbende overvågning. Det største problem for svineproducenten er dog, at der i de ni måneder, fra der konstateres et øget medicinforbrug til perioden udløber, er en række begrænsninger på behandlingsmulighederne.
”Det kan bl.a. medføre, at der skal udføres flere enkeltdyrsbehandlinger, hvilket kan resultere i langt flere timer i stalden, og det kan blive en uoverskuelig stor post. Derudover bliver det også til flere dyrlægebesøg og måske øgede medicinomkostninger, hvis man skal bruge andre præparater”, siger Søren Andersen, svinekonsulent i Velas, der understreger, at udfordringen her kan ramme alle svineproducenter.
Endnu en faldgrube
Svineproducenterne kan også blive ramt, hvis smågrisene vejer mere end 31 kilo og slagtesvinene tilsvarende under. Ifølge den fastsatte grænse fra Fødevarestyrelsen vejer et slagtesvin nemlig 31 kilo og opefter og tilsvarende vejer smågrise ifølge vægtgrænsen under 31 kilo.
Hvis smågrisene vejer for meget, eller slagtesvinene for lidt, betyder det, at behandlingen skal registreres anderledes. Hvis smågrisene f.eks. sælges ved 35 kg, skal den medicinering der sker efter 31 kg reelt registreres til slagtesvin, og omvendt, hvis slagtesvin sættes ind ved f.eks. 28 kg.
”Det kan blive et problem for de svineproducenter, som har et medicinforbrug, der ligger nær grænsen. Her vil en ny miljøgodkendelse med flexgruppe på smågrise og slagtesvin være optimal. I de nye miljøgodkendelser er der eksempelvis ingen vilkår om maksimal antal dyr på stald”, siger Anne Kirkegaard, miljøkonsulent i Velas.
Løsningen er enkel
Faktisk er løsningen på miseren dog ganske lige til. Det handler om, at landmanden oftere skal opdatere sine tal i CHR-registeret.
”Landmanden kan nemt undgå at komme i klemme –han eller hun skal bare opdatere rigtigt og rettidigt. Vi vil derfor gerne opfordre til, at man som svineproducent sætter arbejdet i system, så man altid har de rigtige tal til at stå. Det er lige til, og man har selv ansvaret for, at tallene er korrekte. Og så er det jo en dum fejl, som kan få trælse konsekvenser. Er man en glemsom type, kan man få sin svinekonsulent til at hjælpe eller undersøge alternativerne, så man slipper for de jævnlige indberetninger”, siger svinekonsulent Søren Andersen.