Tårnhøje dækningsbidrag på smågrise skal især forklares med efterspørgsel fra udlandet, viser DB-tjek fra andet halvår af 2023. Ifølge griserådgivere skal producenterne sørge for at udnytte den gunstige situation ved at få medarbejderne inddraget
En gennemgang af DB-tjek for andet halvår af 2023 viser, at soholdere har fået tårnhøje dækningsbidrag.
Det gennemsnitlige dækningsbidrag har ligget på 12.100 kr., og til sammenligning havde smågriseprisen ved beregnet notering ligget på gennemsnitligt 8050 kr.
– Årsagen til det høje dækningsbidrag er blandt andet, at priserne på smågrise for dem, der har leveret til pulje, har ligget 180 kr. højere end beregnet notering, fortæller Niels Hegelund, griserådgiver i Velas.
Ifølge ham er det særligt eksporten af 30 kg grise ud af landet, som har drevet priserne op.
– Der er stor efterspørgsel, og derfor går det godt for svineproducenterne. Det er andet halvår i træk med gode dækningsbidrag, og det forventer vi også vil være situationen det næste halvår. Eksportpriserne er stadigt stigende, og der er ikke udsigt til, at de falder. Nu kan vi bare håbe, at noteringen i Danmark vil følge med, siger Niels Hegelund.
Kom ud over stepperne
Normalt vil mange producenter kigge på, hvordan de kan reducere i omkostningerne og ressourceforbruget, men lige i denne aktuelle situation bør du som griseproducent ikke nødvendigvis tænke i besparelser. I stedet skal du ifølge Niels Hegelund fokusere på at få udnyttet den gode situation.
– Som producent skal du komme ud over stepperne og se at få produceret så mange grise som muligt – altså ved at du får udnyttet dit produktionsapparat mest muligt. Det vil også sige, at du ikke må gå ned på arbejdskraft, så er det bedre at ansætte flere. Lige nu må du ikke være hægtet bagud på grund af brandslukningsopgaver, siger han og fastslår, at du ikke må stille dig tilfreds.
– Det kan godt være, at du har en oplevelse af, at du tjener mange penge lige nu, men måske kan du med relativ lille indsats eller ændringer få et endnu større dækningsbidrag.
Her anbefaler griserådgiveren, at du sætter ind der, hvor du øger produktionen.
– Kan du redde en ekstra gris i farestalden, er det nemme 500 kr. ekstra. Kan du redde en so eller en drægtighed, eller lykkes du med at sænke smågrisedødeligheden, vil der være endnu flere penge at hente, siger han.
Netop at kunne identificere områder med potentialer for forbedringer er et af hovedformålene med DB-tjek, fortæller Rie Krukow, griserådgiver i Velas.
– Værktøjet skal bruges til at finde de områder, hvor man især kan forbedre sig, så man kan plukke de lavthængende frugter. Særligt hvis du er en del af gennemsnittet, vil det give mening, for så er det nemmere at finde indsatsområder, hvor du kan gøre en stor forskel, siger hun.
Få hele teamet med
Hvis du vil i mål med at ”plukke de lavthængende frugter”, anbefaler Rie Krukow, at du bruger DB-tjek til at udpege disse og som afsæt til en snak med medarbejderne.
– Saml medarbejderne om et bord med en kop kaffe, og fortæl dem, hvad DB-tjekket viser. DB-tjek kan bruges til at udvælge konkrete mål, der kan arbejdes hen mod, og medarbejderne vil tydeligt ud fra tallene kunne se, hvad de får ud af det, hvis de lykkes, siger hun.
Hendes erfaring ude fra bedrifterne viser, at dialog med medarbejderne kan være et rigtig stærkt værktøj.
– De bedrifter, hvor de lykkes med at skabe enheder og teamspirit blandt medarbejderne, går alting nemmere og dermed bedre. Og det skyldes, at når medarbejderne i f.eks. farestalden ved, hvor meget det betyder for resten af produktionen – og økonomien – at de klarer sig godt, øger det forståelsen i medarbejderflokken af, at det hele hænger sammen, siger Rie Krukow.
