Grisenes sidste kilo tilvækst er markant dyrere end de første, og det er gift for dækningsbidraget, når foderpriserne er høje og noteringen lav. Derfor skal grisene veje mindre end tidligere, når de sendes til slagt, lyder anbefalingen fra svinekonsulent
Tyngdekraften har for alvor fået fat i slagtesvinenoteringen, der siden midten af juli er faldet fra 10,70 kr. til beskedne 8,90 kr. på kilo.
Og når prisen på foder samtidig er steget markant gennem de seneste par måneder, udgør det en matematisk udfordring for svineproducenterne – for hvornår skal grisene sendes til slagteriet, for at man undgår et massivt tab på hver eneste gris?
Netop det har Niels Hegelund, svinekonsulent i Velas, regnet på.
”Med det nuværende prisniveau kan vi se, at den optimale slagtevægt ligger på 85 kilo. Det er et fald på i hvert fald fem kilo siden juni. Det skyldes hovedsageligt, at de sidste kilo tilvækst er markant dyrere end de første, eftersom foderforbruget går op og kødprocenten falder med stigende slagtevægt. Og med de nuværende prislejer er det ens betydende med et faldende dækningsbidrag at gå over det niveau”, siger Niels Hegelund, der er en af de førende konsulenter til at regne på rentabilitet i svinestalden.
Ikke råd til vægtfradrag
Foruden at spare foderomkostninger til de sidste, dyre kilo, så vil der ifølge Niels Hegelund især også være en gevinst på fradragene for både overvægt og undervægt.
For når man leverer et par hundrede grise ad gangen, er der altid dyr, som rammer enten over eller under den ønskede slagtevægt. Men går man efter 85 kilo, så vil det vil være meget få grise, der får fradrag for over- eller undervægt.
”Samtidig kan man også risikere, at der kommer enkelte dødsfald, når man udskyder slagtetidspunktet. Og tiden er simpelthen ikke til at skulle betale vægtfradrag eller helt miste en gris, fordi den pludselig blev syg. Så bliver det næsten med garanti en underskudsforretning for det enkelte hold”, siger Niels Hegelund.
Oplagt for integrerede producenter
Niels Hegelund uddyber, at der også kan være en yderligere gevinst ved at sigte efter de 85 kilo, nemlig at hvis man kan reducere antallet af dage i slagtesvinestalden med en hel uge, så vil der være plads til at få et ekstra hold smågrise ind i stedet. Derved kan man holde kapaciteten oppe i slagtesvinestalden og bruge foderomkostningerne der, hvor de rent faktisk gør bedst nytte.
Det gør sig især gældende, hvis man har en integreret produktion, og alternativet var at sælge smågrisene til den nuværende puljenotering, der skraber bunden.
”Så er der jo en klar gevinst ved at sætte et ekstra ugehold ind og derved redde omkring 200 kr. per gris. Har man en ren slagtesvineproduktion med fast leverandør af smågrise, så kan man jo høre ad, om han har et overskud af smågrise, som han kan sælge med et mindre tab til dig, end han ville have ved salg til pulje – så deler man hans tab, men som producent får man en ekstra gevinst”, siger Niels Hegelund.
Han understreger, at man også kan bruge den lave slagtevægt til at få vasket og efterfølgende tørret ordentligt ud i staldsektionerne, inden der sættes grise ind.
”Det er oplagt at gøre nu, hvis ikke man kører med en produktion i højeste gear. Det gør jo, at de kommende grise klarer sig bedre, og at de kommer ordentligt i gang, fordi de ikke skal bruge foder til at opvarme en halvvåd og kold stald, men derimod kan bruge energien til at vokse. Det er der god økonomi i”, slutter han.