Gennem konceptet So-Liv i Velas har fynske Kurt Simonsen sænket so-dødeligheden betragteligt samtidig med, at han har hævet faringsprocenten. Og vigtigst af alt, så har det været uden store omkostninger
Transponderstalden blev bedre opdelt, avlsløbningerne blev forbedret, søernes klove og ben blev sundere, fodringen blev optimeret og så fik det eksisterende inventar en faglig overhaling.
Samlet set har det resulteret i sundere grise, færre døde søer, flere smågrise og ikke mindst en nemmere hverdag for alle i staldene.
Gevinsterne har været mange for svineproducent Kurt Simonsen, der siden september sidste år har været en del af konceptet So-Liv gennem Velas, som har til formål at løfte so-overlevelsen i de danske stalde.
”Der er ingen tvivl om, at det har været rigtig positivt at være med i So-Liv, og jeg har fået meget ud af det. Med friske øjne på den daglige drift, har jeg fået at vide, hvad jeg skulle fokusere på, og vi har fået optimeret nogle processer. Og så har det ovenikøbet ikke været en stor omkostning for os”, fortæller Kurt Simonsen, der driver et sohold med 450 søer på Nordfyn.
Her går søerne i transponderstalde, smågrisene bliver solgt ved 30 kg, og poltene er egenproducerede.
Sænkede dødelighed fra 23 pct. til 12 pct.
Kurt Simonsen blev en del af So-Liv, fordi han havde store problemer med en alt for høj dødelighed hos søerne på 23 pct. Endnu værre var det, at det var de gode søer, der gik til.
”Det var jo en forfærdelig følelse at gå rundt med. Som svineproducent er jeg jo glad for mine dyr, og jeg vil bare gerne have, at de har det godt. Der måtte gøres noget, og derfor besluttede jeg at få nogle nye øjne ind i stalden, som kunne spotte forbedringsmulighederne”, siger han.
Og der blev gjort noget. Efter at være blevet en del af So-Liv blev dødeligheden næsten halveret til 12 pct. efter seks måneder. Målet er nu at komme ned på 10 pct.
”Vi har stadig nogle hængepartier, bl.a. fordi vi ikke kunne følge med på poltene, og derfor var det også svært at lave den rigtige udskiftning. Derfor har vi været nødt til at holde på de gamle søer, men de bliver så slagtet nu. Så det går helt bestemt den rigtige vej”.
Sundere klove giver 1,5 grise mere per årsso
I regi af So-Liv fik Kurt Simonsen gennem et halvt år tre besøg af Anni Kildevæld Lundsgaard, der er svinekonsulent i Velas.
Besøgene mundede ud i konkrete handlingsplaner med målbare punkter. På det første besøg blev der kigget meget på klov- og benvurdering og dermed en reel scoring af klovene.
”En korrekt benstilling og sunde klove er en forudsætning for, at en so klarer sig godt. Hvis benstillingen ikke er i orden, påvirker det klovene, så de bliver for lange og risikerer at sidde fast i spalteåbninger og inventaret med store sår til følge. Samtidig er soen ikke stærk nok, når hun møder de andre søer, hvis hendes ben ikke er plantet solidt på gulvet. Skæve, krumme eller stejle ben svækker soen og nedsætter hendes holdbarhed, og så kan hun ende i sygestien med skader”, siger svinekonsulent Anni Kildevæld Lundsgaard.
Hun peger på, at vurdering af benstilling og klovsundhed har været et lidt overset problem i flere besætninger. Men det er det ikke hos Kurt Simonsen, hvor medarbejderne nu går rundt med et lille ørnenæb og klipper biklovene i både farestald og løbeafdeling
”Vi fik nogle værktøjer til at rangere klovene og klippe dem mere systematisk. Vi kan nu hurtigt vurdere, hvad der kan gøres noget ved, og hvad der desværre ikke kan. Det har bestemt hjulpet på sundheden i besætningen”, siger Kurt Simonsen, der estimerer, at alene den manøvre har resulteret i 1,5 grise mere per årsso.
”Og så har det givet os en enorm tilfredsstillelse, fordi vi jo ikke længere mister så mange søer søm før. Det har givet både mig selv og medarbejderne en mere positiv mentalitet i stalden”.
Succes i transponderstalden
Kurt Simonsen har transponderstalde med dynamiske grupper og har haft det siden 2005, hvor stalden blev bygget. Fra starten har det givet meget uro, og han har gennem årene forsøgt at ændre systemet flere gange men uden det store held. Resultatet var hver gang for meget uro og for mange slagsmål og skader, hvilket resulterede i mistede søer, ligesom for meget foder gik til spilde.
Han havde de senere år selv tænkt nogle tanker omkring en ny opdeling, men fik det aldrig gjort. Men efter en gennemgang af driften med et par svinekonsulenter gennem So-Liv, blev skridtet taget til at opdele i fire sektioner med 14-dages hold i hver sektion, hvor der kommer nye ind efter otte uger.
”Kort og godt, så virker det bare. Der er meget mere ro på, og det gør, at søerne kommer til faring. Samtidig sænker det spildfoderet, og faktisk er faringsprocenten steget fra 81 pct. til 89 pct., samtidig med at der også kommer flere grise. Det er jo win/win hele vejen rundt”, siger han.
So-Liv giver de bedste løsninger
Han bliver bakket op af svinekonsulent Anni Kildevæld Lundsgaard, der fortæller, at fordelene ved at være en del af So-Liv-konceptet er, at man bliver en del af en gruppe af landmænd, der alle har til formål at øge so-overlevelsen i besætningen.
”Det sikrer, at landmanden får de helt rigtige værktøjer til netop hans besætning. Alle løsninger bliver skræddersyet til hver enkelt, og vi håndplukker af de gode erfaringer fra de øvrige deltagere. Det sikrer, at man får den bedste løsning. Men det kræver, at man som soholder også er villig til at ændre på nogle ting i dagligdagen”, siger hun.
Og det er Kurt Simonsen enig i:
”Man skal turde at kigge indad og erkende, at man ikke kunne se de her ting. For det kunne vi ikke på det tidspunkt. Men det skyldes jo, at vi har haft for travlt med driften i hverdagen, og så har man ikke tiden til det”.