Det er nødvendigt at være over de nyfødte lam og sikre dem både råmælk, varme og god hygiejne, hvis de skal overleve.
Læmmesæsonen er over os og det er en dejlig tid med nyt liv og legesyge lam. Det er også en travl tid med ekstra opsyn og hjælp til læmmende får og nyfødte lam, og det er særligt de første 48 timer efter lammet er født, hvor en indsats kan være afgørende for, om lammet overlever.
Lammets størrelse har stor betydning
For små lam har ofte få energireserver til at klare de første timer. Det nyfødte lam har en ’madpakke’ med i form af brunt fedt aflejret omkring nyrerne. Det fedt forbrændes i løbet af de første fem timer efter læmningen og giver normalt lammet nok energi til at komme hen og die første gang. Jo større lam, jo større madpakke. Vejer lammet mindre end tre kilo, indikerer det underernæring og manglende fedtreserver.
Men alt for store lam er heller ikke optimalt. Både ved for små og for store lam ses en højere dødelighed. De store lam er ofte svækkede efter en svær og langstrakt læmning. Ved for små eller for store lam bør fårenes huld og foderrationen tjekkes og revideres, så det samme problem kan undgås i næste læmmesæson.
Mangel på råmælk
Den første råmælk er fuld af energi, protein, mineraler og vitaminer og enzymer, som er med til at kickstarte lammets fordøjelse. Samtidig har råmælken et højt indhold af antistoffer, som lammet skal bruge til at bekæmpe bakterier og sygdom, da det fødes helt uden antistoffer selv og først skal i gang med at danne sine egne.
Tidspunktet for tildeling er yderst vigtigt, da lammet kan optage flest antistoffer lige efter fødslen, hvorefter passagen over tarmkanalen efterhånden gradvist lukkes ned og helt er ophørt efter ca. 24 timer.
Det er derfor en god idé at tjekke fårets yver og malke en smule ud på begge patter. Tjek også om lammet har fået fyldt maven ved løfte det op og holde det under forbenene, så maven strækkes ud. Er den rund og buler ud, er alt fint men er den slunken og indfalden har lammet ikke fået nok. Tjek om lammet er underafkølet, da det så skal have varmen inden der gives råmælk. Det kan enten være udmalket råmælk fra moderfåret eller et andet får lige efter det har læmmet, eller råmælkserstatning.
Kulde er tegn på sult
Sult og kulde hænger sammen. Et underafkølet lam svækkes hurtigt og har sikkert ikke fået nok mælk, og så kan det ikke holde varmen. Tjek derfor lammets temperaturen, og hvis det er moderat afkølet (37-39 grader), så giv det råmælk og hold det under opsyn. Hvis lammet derimod er meget afkølet (under 37 grader) skal kropstemperaturen øges før der gives råmælk, da lammet ellers ikke kan fordøje mælken. Tør lammet og varm det langsomt op til over 37 grader. Først når lammekroppen er over 37 grader varmt må det få råmælk. Lammet skal have en temperatur på 39-40 grader, før det kan sættes tilbage til fåret. En varmekasse eller alternativt – et badeværelsesgulv med gulvvarme er meget brugbart.
For lidt mælk
Det er vigtigt at holde øje med om lammene får nok mælk efter den første råmælk. Nogle får yder for lidt eller afviser deres lam. Tjek yveret på fåret og om hun æder og virker frisk. Hvis fåret afviser lammet, kan fiksering være nødvendigt.
Hold øje med om lammet virker triveligt dvs. oplagt, aktivt og veltilpas og uden at stå med krum ryg. Er fårets ydelse for lav, bør der suppleres med udmalket mælk eller erstatning. I det første døgn skal lammet have råmælk. Efter det første døgn skal lammet have almindelig fåremælk/erstatning mindst 4 gange i døgnet, såfremt lammet ikke får mælk ved moderfåret.
Hygiejne
Lammet bliver udsat for en masse bakterier fra miljøet, som det skal stå imod. Det er derfor vigtigt at sørge for en god hygiejne omkring dyrene ved at bruge rigeligt strøelse til at holde et tørt leje. Husk også at bruge engangshandsker, når du assisterer ved en læmning.
Infektioner hos lammet har ofte navlen som indgangsport for bakterier som E. coli og stivkrampe. Risikoen for navleinfektion er størst ved indendørs læmninger, så husk at desinficere navlen med jodsprit (mindst 70 % ethanol), når du ser lammet første gang efter fødsel. Kontrollér at lammets navle er tørret ind efter 12 timer, ellers bør der påføres jodsprit på ny.
Risikoen for smitte er størst hos svage lam, som ikke er kommet i gang med mælkeoptagelsen. Hos de lam har de skadelige bakterier i tarmen tid til at formere sig og vil let blive optaget gennem tarmvæggen i den første tid.
