Ved at spotsprøjte i marker med vårbyg har Rasmus Nielsen sparet store mængder kemi i sine marker. Og det er til trods for, at hans sprøjte ikke er af den nyeste slags
Selvom den 24 meter sprøjte, som Rasmus Nielsen, der driver landbrug med 124 ha tæt ved Odder, er en ældre model, har han med overskuelige opgraderinger på sprøjte og traktorer fået et setup, der gør, at han nu kan spare markerne for meget kemi.
– Vi endte i fjor med at spare 65 procent kemi i de cirka 11 ha med vårbyg, hvor vi testede metoden af. Det var en rigtig fin besparelse, for vi er også i en opstartsfase, hvor vi skal lære metoden at kende, fortæller han.
Rasmus Nielsen er overbevist om, at han kunne have sparet endnu mere kemi i sine marker, hvis han fik opgraderet sin sprøjte til en mere moderne af slagsen.
– Så havde jeg nok sparet de 90 procent, som man kan med spotsprøjtning. Men hvis jeg skulle ud at investere i ny sprøjte, der kan åbne og lukke på enkeltdyseniveau, ville jeg skulle køre en hel del gange for at tjene den hjem, og det er ikke helt der, jeg er lige nu. Man har det, man har, og så må man få det bedste ud af det. Jeg er godt tilfreds med resultatet indtil videre, siger han.
Ved spotsprøjtning kan man ifølge Mikkel Brauer, planteavlsrådgiver i Velas og ekspert i spotsprøjtning, forvente, at den typiske besparelse i kemi ligger på mellem 70 og 90 procent.
– Tidligere har det kun været muligt at sprøjte i hele marken, når der skulle sprøjtes for ukrudt. Med den her teknologi kan vi flyve hen over marken med en drone og så finde ud af, præcist hvor ukrudtet er, lægge kortet ind i gps’en og så sikre, at målrettet sprøjtning, fortæller han.
Hvor meget kemi, der kan spares, afhænger først og fremmest af ukrudtstrykket, men også af hvilke maskiner den enkelte landmand er udstyret med.
– Først og fremmest skal der på sprøjten være sektioner, som kan åbnes og lukkes elektronisk. Hvis sprøjten kan åbne og lukke elektronisk på enkeltdyseniveau, kan man opnå det mest præcise resultat, da teknologien så kan sørge for at ramme ukrudtsplanten – og ikke andet, fortæller Mikkel Brauer.
Selvom man ikke har det nyeste udstyr, kan man sagtens kaste sig over spotsprøjtning alligevel.
– Spotsprøjtning er nemt at komme i gang med, og det er økonomisk overskueligt, fordi det faktisk kan forrente sig selv, siger Mikkel Brauer.
Vil arbejde videre med det
For Rasmus Nielsen er det planen at køre videre med spotsprøjtning i vårbyg. Her oplevede han nemlig den største effekt. I år er der hvede i markerne, men når han igen til foråret skal have vårbyg i markerne, vil han have markerne fløjet over af dronen.
– Der tager vi et par marker igen, så vi kan få taget rodukrudtet på den måde. Jeg tror, at man skal tænke metoden med ind i sædskiftet, siger han.
Selvom han har udgifter til at få fløjet markerne over med drone, er det for ham pengene værd.
– For det første sparer jeg mange penge på mindre kemiforbrug, og for det andet vil jeg gerne bruge så lille mængde som muligt af den slags midler. Det giver spotsprøjtning mulighed for. Der er stor tilfredsstillelse i at give den dosis, der er brug for, så man får bugt med ukrudtet, men bare inden for væsentlig færre kvadratmeter, siger han.
– At bruge så lidt planteværn som muligt tæller jo også med i vores ESG-regnskab. I forhold til IPM-scoren er det også vigtigere for mig at bruge penge på at få fløjet marken over med drone og så kun sprøjte, hvor det er nødvendigt, i stedet for at sprøjte hele marken med MCPA, siger Rasmus Nielsen videre.
Læg en strategi for teknologien
Rasmus Nielsen har alt i alt i forbindelse med præcisionsjordbrug opgraderet udstyr for 200.000 kr., men det tæller også udstyr til gødningsspreder, traktorer og mejetærsker. Selve opgraderingen af sprøjten har ikke kostet meget.
– Den var forberedt til GPS, og det kostede ikke ret meget at tilkøbe den ledning, som gjorde, at det kunne aktiveres. Jeg behøvede ikke at investere i Isobus, fortæller Rasmus Nielsen, der blot kan flytte antenne, gps og skærm med over i sprøjtetraktoren fra andre maskiner.
For at undgå, at man ender med store udgifter til indkøb af teknologi og maskiner til sin bedrift, er det Mikkel Brauers anbefaling, at man lægger en strategi for indkøb.
– Har du en strategi for, hvad du vil i forhold til præcisionsjordbrug, og hvilken teknologi der skal til, sikrer du, at du får købt den rigtige GPS, som evt. kan flyttes mellem dine traktorer. Du bliver nødt til at ensrette det – for din egen skyld og for din pengepungs skyld. Hvis du vil udnytte GPS-anlægget og -teknologien fuldt ud, skal det være samme teknologi, som går igen, siger Mikkel Brauer.
