Kali er historisk dyrt, og det sætter sig tydeligt i dækningsbidraget hos kartoffelavlerne. Ved at tildele næringsstoffer med præcisionsjordbrug kan der hentes store besparelser, lyder det fra planteavlsrådgiver i Velas
Brug pengene der, hvor de er brugt bedst.
Nogenlunde sådan kan det opsummeres, når planteavlskonsulent i Velas, Brian Kure Hansen, understreger vigtigheden af, at kartoffelavlere skal gøre brug af jordprøver og tildeling af næringsstoffer med præcisionstildeling.
”Prisen på kali, som er et af de vigtigste næringsstoffer i kartoffelproduktionen, er historisk høj. Vores beregninger viser, at en kartoffelavler kan spare godt 1.500 kr. pr hektar i runde tal ved alene at tildele den rigtige mængde kali de rigtige steder i marken. Det er ikke en besparelse, vi har set før”, siger Brian Kure Hansen, der hvert år rådgiver mange af landets kartoffelavlere.
Behov fra 120-180 kg kali på samme mark
Helt konkret anbefaler Brian Kure Hansen, at kartoffelavlerne gør brug af præcisionsteknologi, så de tildeler næringsstoffer efter tildelingskort, som gennem GPS-teknologi kan dosere den nødvendige mængde kali såvel som andre næringsstoffer nøjagtigt det sted i marken, der er behov.
”Tidligere har man som landmand bare tildelt kali efter et gennemsnit, og ’som vi plejer’. Men på en enkelt mark kan der være meget store udsving i behov for kali. I et område af marken kan der eksempelvis være behov for 180 kg per hektar, mens der i et andet område kun kan være behov for 120 kg. Det er en enorm forskel og dermed også en enorm forskel i omkostningerne. Og det sikrer man at gøre korrekt med den rigtige omfordeling”, siger han og peger på, at udgiften ved brug af protamylasse vil være mindre, da dette er markant billigere i indkøb end patentkali.
Samtidig understreger han også, at kartofler har en øvre grænse for optag af kali, og derfor vil det kunne ramme landmanden dobbelt, hvis han tildeler, som han plejer og derved giver for meget.
”Først og fremmest hælder han penge ud ad vinduet, fordi han tildeler for meget kali i områder af marken, der ikke har behov. Samtidig overstiger han kartoflernes biologiske grænse. Det koster stivelse og givere en lavere kvalitet i kraft af et reduceret tørstofindhold – og dermed giver det et ringere dækningsbidrag”.
Friske jordprøver er vejen frem
En forudsætning for at kunne tildele næringsstoffer med præcisionsteknologi er, at man har fået taget friske jordprøver, der ligger så tæt på gødningstidspunktet som muligt. Helst inden for et par måneder. Derfor anbefaler Brian Kure Hansen, at kartoffelavlerne får taget jordprøver forud for gødningssæsonen, så de har et klart indblik i, hvad deres marker har behov for.
”Kali er meget mobilt, og samtidig er sandjord den dårligste jordtype til at holde på næringsstofferne. Derfor skal man få taget sine jordprøver så tæt på gødningstidspunktet som muligt. Derfor vil jeg anbefale, at man får taget jordprøver efter nytår og indtil begyndelsen af marts måned. Så er man sikker på, at man har de rigtige tal og dermed de bedste forudsætninger for at få så godt et dækningsbidrag som muligt”, siger Brian Kure Hansen”, siger han og afslutter:
”Det er vigtigt, at man altid får taget jordprøver, hvor der skal være kartofler, hvilket vil blive omtrent hvert femte år. Derfor skal der også lyde en anbefaling om, at man får lagt en plan, så jordprøver årligt tages om vinteren, inden kartoflerne kommer i marken”.
