Lerede bakketoppe og tørre, knoldede såbede er blot nogle af de elementer, som kan udfordre etableringen af frøgræsmarker. Men arbejder man målrettet, er det muligt at få etableret et jævnt frøgræsudlæg over hele marken
Som frøavler er man helt med på, at det gode frøgræsudlæg er jævnt etableret over hele marken. Skal det lykkes at nå i mål med det arbejde, kræver det en ensartet fremspiring over hele marken og jævn fordeling af frø på tværs af såmaskinens arbejdsbredde. Sidstnævnte er en udfordring, som hidtil har været overset. Fordelingen afhænger blandt andet af såmaskinetype, såslangernes forløb og vedligeholdelse af maskinen.
– Noget af det, der især kan udfordre frøavlere er tørre, knoldede såbede, som kan give dårlig fremspiring. Derfor er det afgørende, at man bruger sit kendskab til markens jordtype og variation til at udføre den optimale jordbearbejdning for at opnå et godt såbed over hele marken, siger Kristoffer Boye Larsen, planteavlskonsulent i Velas, som hjælper frøavlere med at optimere produktionen og udbyttet.
Han er derfor også en af de bærende kræfter i Velas’ nye erfagrupper for frøavlere, som giver landmænd på Fyn og i Jylland mulighed for løbende at få viden om, hvordan de udnytter deres maskiner optimalt, og hvordan de sikrer et ensartet og jævnt etableret frøgræsudlæg på marken.
Forskellige løsninger
Mange frøavlere har formentlig oplevet, at bakketopper kan udfordre fremspiringen af frø. Sår man med et rotorharvesæt, kan man imødekomme udfordringen, fordi man kan reducere fremkørselshastigheden på bakketoppene.
Anvender man i stedet en kombisåmaskine, herunder såmaskiner med disk-sektion, er niveauet af jordbearbejdning afhængig fremkørselshastigheden og kan ikke øges ved at reducere hastigheden. Derfor er det vigtigt, at man har styr på den forudgående fældning og såbedsharvning.
– Kører man over bakketoppe og i områder med meget stiv jord, kan det være nødvendigt med ekstra overkørsler, fortæller Kristoffer Boye Larsen.
Et varierende såbed med vigende fremspring kan også imødekommes ved, at man graduerer udbudsmængden.
Overvej pløjefri etablering
I forhold til frøpuljemanagement kan det give god mening at pløje forud for frøgræs. Arbejder man med svære lerjorde, kan man risikere, at pløjningen hiver lerklumper med op, som kan være næsten umulige at slå i stykker.
– Erfaringer viser, at flere landmænd oplever mere ens fremspring og jævnere frøgræsmarker ved at arbejde med pløjefri etablering. Igen er det afgørende ikke at få brækket store klumper op. Skal jorden løsnes i dybden, skal det enten gøres i efteråret, eller ved at harvedybden gradvis øges i foråret, siger Kristoffer Boye Larsen.
