At tage slæt i slutningen af oktober og endda i november er ødelæggende for græssets udbytte det kommende år, og et tab på 25-50 pct. af udbyttet i første slæt i det nye år er ikke uhørt. ”Hvis vinteren er hård, så ender du i værste fald med en hel græsmark, der går til hen over de kolde måneder”, lyder det fra planteavlskonsulent i Velas.
Mange landmænd har i år set sit snit til at udnytte det milde efterårsvejr til at tage et sent slæt af græsset i slutningen af oktober og endda helt ind i november.
Men det er en farlig beslutning, der i sidste ende kan slå græsmarken ihjel eller halvere det kommende års første slæt og ikke mindst gøre skade på kløveren. Det fortæller Brian Bastrup Søndergaard, der er planteavlskonsulent og grovfoderrådgiver i Velas.
”Selvom vi planteavlskonsulenter advarer imod det hvert år, så ser vi gang på gang landmænd, der insisterer på at tage et sidste slæt langt ind i oktober eller helt ind i november. Men der er ingen tvivl om, at det er en dum idé, der vil koste udbytte og på sigt betyde en dårligere økonomi”, siger Brian Bastrup Søndergaard og uddyber:
”Tager man et slæt så sent på sæsonen, så ender du i værste fald med en hel græsmark, der går til hen over de kolde måneder, hvis vinteren er hård. Får vi en mild vinter, vil du måske ikke opleve synlig effekt af det sene slæt, men oftest ser vi, at der mangler 25-50 pct. af udbyttet i første slæt, som jo vel og mærke er det bedste i løbet af året. Og så vil det sidste slæt med al sandsynlighed ikke engang være synderligt godt”.
Kan give dårlig foderværdi
Når det sidste slæt græs bliver taget senest midt i oktober, sikrer man sig, at græsset har let ved at fortørre. En god fortørring er essentiel for ensileringsprocessen, og samtidig giver det en god foderværdi. Perioden gør også, at græsset kan hentes hjem uden at ødelægge marken for meget.
Tager man derimod græsset senere, så sker præcist det omvendte, fortæller Brian Bastrup Søndergaard:
”Senere på sæsonen er jorden mere fugtig, og derfor er risikoen for spor og skader i marken ganske stor. Det er også svært at for-tørre græsset, og dermed får vi mere vådt græs med hjem. Det besværliggør ensileringsprocessen i stakken og har også en negativ betydning for foderværdien i stalden”.
Sådan skader de sene klip af græsset
I løbet af det sene efterår skal græsset gerne have opbrugt næringen i jorden, så det går i dvale over vinteren.
Har man klippet græsset sent på sæsonen, så vil planten have et åbent sår, den skal lukke, førend den kan gå i dvale. Er såret åbent mens det efterfølgende giver hård frost, så bliver græsset skadet, fordi det stadig er i gang med at gro. Her vil frosten simpelthen gå ind og sprænge stråene.
Et sent slæt risikerer også at udtømme græsrøddernes reserver, så der ganske enkelt er alt for lidt energi til at starte op til foråret. Det ses ofte ved, at græsmarker med et sent slæt er længere tid om at komme i gang.
”Har du – i din bedste hensigt – kørt gylle på græsmarken, så kan skaden være endnu større. Med rigelig næring i jorden går græsset nemlig ikke i dvale, og så stopper væksten ikke. Kommer derefter den rigtige kombination af sne og langvarigt snedække, så vokser græsset videre under sneen og bliver ved med at ånde og opbruge ilten. Det munder i sidste ende ud i, at græsset bliver ramt af sneskimmel”, siger Brian Bastrup Søndergaard.
Sådan skal du gøre – 10/10/10-reglen
Den optimale plan for årets slæt lægges i maj. Her skal man have slæt-intervallerne til at passe, så man tager sidste slæt de første to til tre gode vejrdage med solskin og gerne let blæst efter den 1. oktober.
”Når vi klipper græsset og fjerner det der, så giver det ensilage af en høj kvalitet, der bliver til godt foder i stalden. Samtidig giver det græsset tid til at komme sig”, siger Brian Bastrup Søndergaard og afslutter:
”Vi har en tommelfingerregel, der hedder sig, at der skal være 10 cm. Græs den 10. oktober klokken 10. Så giver man sine marker de bedste betingelser for at levere godt i det kommende år”.
