Grubbesåningen ser indtil videre ud til at være en stor succes hos den midtjyske planteavler Torben Kuhr. ”Det sparer tid, det løsner jorden, og så forventer jeg, at udbyttet stiger”, lyder det.
De spæde rapsplanter står her i midten af september allerede ranke og flotte på rapsmarkerne hos den midtjyske planteavler Torben Kuhr.
Han har for første gang grubbesået sine 25 hektar rapsmarker nær Gjern, og det ser efter godt en måned ud til at være blevet en stor succes.
”Planterne er allerede meget flotte her lidt over en måned efter såningen den 10. august. Den står allerede lige så godt nu, som den gjorde sidste vinter. Rodnettet er på kort tid blevet stort og langt, og den har meget gode forudsætninger for at give et godt udbytte”, siger Torben Kuhr, der tidligere har prøvet dybdeharvning, men ikke med det ønskede resultat, da den har været udfordret på de bakkede marker.
I år har han fået en maskinstation med det helt rigtige udstyr til at grubbeså, og nu er rapsen sået med 30 cm rækkeafstand. Samtidig med såningen blev der placeret gødning samt sneglegift. Det letter både arbejdsgangen for ham i en travl høstperiode, ligesom det også gavner jorden.
”Et er, at jeg selvfølgelig både sparer en pløjning og sparer tid ved, at vi kan tage både såning, gødning og sneglegift på én køretur. Men vigtigst af alt så løfter det jorden. Det sikrer, at jorden ikke slemmer sammen, hvis der kommer kraftige regnskyl, som vi har set det de foregående efterår”, siger Torben Kuhr, der tidligere har set sin raps blive kvalt, når jorden falder sammen efter kraftig regn.
Tjener sig hurtigt hjem
At han ikke selv kan gøre det med sit eget udstyr, men derimod skal have en maskinstation på opgaven, gør ikke Torben Kuhr noget. Troen, på at det tjener sig ind til den kommende høst, er nemlig stor.
”Der er ingen tvivl om, at det koster at få en maskinstation til at klare arbejdet. Men jeg må også sande, at jeg ikke har det fornødne udstyr til at gøre det helt rigtigt – og det har de. Men det tjener sig hurtigt hjem igen, og jeg er meget tilfreds. Jeg vil helt sikkert blive ved med grubbesåning af rapsen, for det sparer tid, det løsner jorden, og så forventer jeg, at udbyttet stiger til omkring 5 tons”, siger Torben Kuhr.
Ulempen ved grubbesåning er selvfølgelig, at der er lidt større risiko for spildkorn, men Torben Kuhr har både harvet og lavet et falsk såbed.
Mere sikker etablering og stabile udbytter
Ifølge planteavlskonsulent og leder af raps-teamet i Velas, Knud R. Nielsen, så er grubbesåningen den bedste måde at så raps på.
”Der kan være enkelte steder, hvor der skal pløjes af hensyn til ukrudt, men hos langt størstedelen af landets planteavlere vil grubbesåning være det optimale valg. Det giver en sundere jord, og man er blandt andet fri for en del af de konsekvenser, der kan være ved kraftigt regnvejr i efteråret, som typisk medfører slemning af jorden og erosion”, siger Knud R. Nielsen med henvisning til, at vandet efter grubning vil sive ned i jorden frem for at løbe hen over jorden.
Han forklarer, at raps helt generelt har behov for en dyb jordbearbejdning, for at rødder og planter kan udvikle sig godt. Det giver grubningen, samtidig med at det sparer en pløjning og dermed et mindre forbrug af arbejdskraft. Samtidig mindsker det udledningen af CO2 fra jorden, når pløjningen undgås.
”Der er ingen tvivl om, at man med grubbesåning får en lang mere sikker etablering og et mere stabilt udbytte. Det er også nemmere, fordi der er færre maskintimer involveret, og grubningen har ikke indflydelse på såtidspunktet, så man kan få maskinstationen til at klare det, når man alligevel er travlt optaget i høstperioden. Det er min klare anbefaling, at så godt som alle planteavlere burde benytte grubbesåning – simpelthen”, siger Knud R. Nielsen.