Svovlmangel kan hæmme planternes vækst markant, men landmændene tager det ofte ikke alvorligt nok, lyder meldingen fra Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas.
”Svovl er ikke besværligt at tilføre, og det koster næsten ingenting i forhold til, hvad der ellers bliver brugt af penge i marken. Groft sagt er det en virkelig billig forsikring, som øger udbyttepotentialet og giver afgrøden bedre mulighed for at optage kvælstoffet”.
Sådan lyder meldingen fra Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas, der gennem mange år har fulgt landmændenes fokus på svovl i den professionelle planteavl.
Hun fortæller, at svovl især er vigtigt i sædskifter med høj N-tilførsel og høje udbytter. Netop her er det essentielt, for hvis ikke der er svovl nok, kan der ikke optages nok kvælstof, hvilket i sidste ende betyder, at planterne ikke yder maksimalt.
”Så svovlmangel er hæmmende for kvælstofoptaget og dermed udbyttet. Omvendt vil et fornuftigt svovlniveau give en afgrøde, der har de bedste forudsætninger for at yde”, siger hun.
Har for lidt fokus
Men selvom svovlen er livsnødvendig for afgrøderne, så har det ikke haft den store bevågenhed blandt de økologiske planteavlere.
”Desværre ser jeg bare, at mange af økologerne bare ikke er bevidste om vigtigheden af svovlens betydning for planternes ydeevne. Og det skal vi altså have sat fokus på i økologisk planteavl, for det kan virkelig rykke noget”, siger Mia Worsøe.
Hun peger på, at der populært sagt er to grupper af økologer, som er to vidt forskellige steder i forhold til at have fokus på svovl.
Den ene gruppe er lavt input og lavt output, og her er svovl ikke en begrænsende faktor. Derimod har landmændene i den anden ende – med højt input og højt output – endnu ikke helt indset vigtigheden af svovlniveauerne, fortæller Mia Worsøe.
”Det sidste er typisk de planteavlere, som har lagt om de seneste år. De har tidligere fået svovl nok gennem gylle og handelsgødning, og det går også fint i et stykke tid. Men på et tidspunkt ændrer det sig, fordi svovl er mobilt i jorden og dermed udvaskes nemt, især på sandjorde. Det betyder, at det i våde efterår og vintre bliver udvasket”, siger hun.
Gør noget før det er for sent
Svovlmangel ses oftest på rapsplanter og i græsmarker, fordi de har det højeste svovlbehov. Det er primært hos landmænd med sandede jorde, hvor der er risiko for udvaskning, såvel som på de planteavlsbrug, hvor de kører sædskifter med mange svovlkrævende afgrøder såsom raps og frøgræs.
”Udfordringen er, at man ikke ser svovlmangel, før det er for sent. Og er skaden sket, så er det svært at rette op på. Derfor er det også svært at pege på præcist, hvor ofte udbytterne falder, fordi der mangler svovl. Men mit bud er, at svovlmangel relativt ofte kan være forklaringen hos de landmænd, der avler mindre end gennemsnittet”, siger Mia Worsøe, der peger på, at man enten kan benytte sig af plantetilgængeligt eller utilgængeligt svovl.
”Har man svovl som en del af sin strategi, skal man bruge det utilgængelige svovl, så det frigives over længere tid og dermed ikke bare udvaskes. Har man derimod et akut problem, skal man tage fat på sin økologikonsulent, som vil kunne hjælpe med en konsulenterklæring”.
