Fordi tidslerne ”har det godt i år”, vil landmand Rasmus Nielsen spotsprøjte sine vårbygmarker for at få ram på ukrudtet. Landmanden har desuden planer om at bruge dronekortet hen over de næste tre-fire år
For knap et års tid siden prøvede landmand Rasmus Nielsen, der driver et landbrug på 124 ha tæt ved Odder, for første gang spotsprøjtning.
Indtil da havde Rasmus kun haft mulighed for at observere ukrudtet i marken og manuelt åbne og lukke for sprøjten, når han skulle have sætte ind over for rodukrudtet.
Men efter at have haft besøg af en Velas-rådgiver med en drone, fik Rasmus Nielsen mulighed for at afprøve spotsprøjtning i 11 ha med vårbyg. Og selvom hans sprøjte er af ældre dato, og derfor kun kan åbne i sektioner frem for på enkeltdyseniveau, resulterede spotsprøjtningen i en besparelse af kemi på 65 procent.
Nu har Rasmus Nielsen fået mod på mere. Derfor vil han i år spotsprøjte i alt 22 hektar med vårbyg.
– Jeg kan se, at tidslerne har det godt i år, og det vil jeg gerne have bugt med. For mig giver spotsprøjtning mening, så jeg kan spare på brugen af kemi, mens jeg får bekæmpet ukrudtet, siger Rasmus Nielsen.
Spotsprøjtning er især effektivt i marker, hvor ukrudtet står i kolonier, fortæller Erik Avlund, planteavlsrådgiver i Velas med speciale i spotsprøjtning.
– I de marker vil det være at skyde gråspurve med kanoner, hvis man kører ud og sprøjter hele marken, når ukrudtet kun befinder sig i kolonier rundt omkring. Her giver det enormt god mening med spotsprøjtning, siger han.
Del udgiften op
Selvom der for Rasmus Nielsen ligger en udgift i at få fløjet markerne over med drone, er det for ham pengene værd.
– Foruden at jeg sparer en masse kemi i markerne i år, er det min plan at bruge kortene de næste 3-4 år. For mig svarer det lidt til at få taget jordprøver. Jeg kan f.eks. se, at i den mark, der blev fløjet over sidste år, står der stadig enkelte tidsler hist og her. Så der har vi ikke fået dræbt hele roden. Men så kan jeg jo vælge at bruge kortet fra sidste år igen til sprøjtningen, siger Rasmus Nielsen.
Netop det er ifølge Erik Avlund en rigtig fornuftig måde at benytte teknologien.
– De kort, man får lavet nu til afdækning af tidsler, kan bruges i flere sæsoner, hvis tidslerne bliver ved med at komme tilbage. Da det er rodukrudt, flytter de sig ikke, og dermed kan kortet genbruges, fortæller han.
Hvis man derfor ikke når at køre med MCPA i år, kan det lade sig gøre næste år.
– Så kan man køre med spotsprøjtning hen over de samme pletter på kortet igen, for tidslerne vil rejse sig fra de samme rødder til juni næste år, hvis ikke planten er blevet dræbt, siger Erik Sandal.
I år ligger besparelsen i kemi i Rasmus Nielsens to vårbygmarker på henholdsvis 75 procent og 62 procent. Havde Rasmus Nielsen haft en sprøjte, som kan åbne på enkeltdyseniveau, havde han kunnet sparet endnu mere. Selv om hans sprøjte åbner i sektioner på tre meter, er han godt tilfreds med resultatet.
– Hvis man tager udgiften til at få fløjet en hektar over og ser det beløb over 4 år, er det ikke en stor udgift. Når jeg så samtidig sparer mange procent kemi, giver det virkelig god mening for mig – også økonomisk, siger han videre.
– Brug det, I har
Har man en sprøjte, som kan åbne ned på enkeltdyseniveau, er besparelsespotentialet ved spotsprøjtning størst. Rasmus Nielsen har som nævnt en ældre sprøjte, som ”kun” kan åbne i sektioner på tre meter, men selvom han igen vil kaste sig over spotsprøjtningen, får det ham ikke til at tænke i at opgradere udstyret.
– Min holdning er, at vi skal bruge det, vi har. Vi kommer måske ikke i mål med de 90 procent, som vi kunne opnå, hvis sprøjten var nyere, men mindre besparelser kan også være mange penge værd, siger han.
Rasmus Nielsen har en billig terminal til sprøjten, og den løser opgaven fint i samspil med gps’en.
– Det kræver ikke en dyr terminal. Det er som regel bare et datakabel, som kan findes i Elgiganten. For mit vedkommende krævede det bare, at min Trimble-skærm var låst op til sektionskontrol og variabel tildeling, fortæller han.
Inden Rasmus Nielsen fik besøg af Erik Avlund med den store drone, sørgede landmanden for at informere i den lokale facebookgruppe om, hvad der var i gang.
– For at undgå spekulationer om, hvorfor der blev fløjet rundt med en stor drone, skrev jeg i byens facebookside, at der ville blive fløjet på bestemte dage i bestemte tidsrum, og det blev taget rigtig godt imod af byens borgere. Så jeg tror på, at vi kan opnå stor accept ved at spille med åbne kort, siger Rasmus Nielsen.
