Usikkerhed om bl.a. CAP og certificeringer gør klimakreditter til en farlig størrelse, lyder det fra klimarådgiver. ”Du kan potentielt risikere at sælge din adgangsbillet til landbrugsstøtten”.
”Det er min klare anbefaling, at man som landmand helt lader være med at sælge sine klimakreditter lige nu. Hvis man endelig er stålsat på at sælge ud, så skal man i hvert fald have tjekket sine kontrakter nøje igennem for at sikre sig, at det reelt er rentabelt på sigt – selvom det giver penge nu, så er der ingen garanti for, at det også er tilfældet om 10 år”.
Ordene kommer fra Jeppe Albrektsen, der er klimarådgiver i Velas, og som til daglig arbejder med at udvikle og implementere klimaløsninger på de danske landbrugsbedrifter.
Han har gennem de seneste måneder brugt lang tid på klimakreditter i landbruget. Et emne, som også har været på den politiske agenda både herhjemme og i EU-regi.
“Det er i hvert fald sådan, som tingene ser ud lige nu. Det kan være, at det ændrer sig, når vi får en afklaring rent politisk”.
Sælger adgangsbillet til landbrugsstøtten
Netop EU’s behandling af CAP’en og i den forbindelse også landbrugsstøtten er grunden til, at Jeppe Albrektsen opfordrer til tålmodighed hos de danske landmænd, førend de sælger klimakreditterne.
”Vi ved, at politikerne og EU vil bruge CAP’en og landbrugsstøtten mere aktivt til at komme i mål med klimagasreduktionerne. Men hvordan de vil bruge dem, og hvordan det vil ramme landmanden, det ved vi simpelthen ikke på nuværende tidspunkt”, siger Jeppe Albrektsen.
“Og hvis man som landmand derfor har solgt klimakreditter for eksempelvis udtagning af lavbundsjorde, og netop udtagning af lavbundsjorde bliver et krav for at modtage den fulde landbrugsstøtte, så kan du potentielt risikere at sælge din adgangsbillet til at få landbrugsstøtte. Det ville jo være katastrofalt”.
Gevinst annulleres ved salg
Et af nøglepunkterne i klimakreditterne er nemlig, at en eventuel gevinst annulleres for landmanden, lige så snart klimakreditten er solgt.
Hvis en landmand eksempelvis lægger et areal om til pløjefri dyrkning, som genererer organisk materiale i jorden, så giver det en gevinst på x antal tons CO2 om året. Hvis landmanden sælger den klimakredit til en anden virksomhed, så kan den klimagevinst ikke længere regnes med i landmandens eget klimaregnskab.
“Og det kan jo blive et stort problem for landmanden, hvis han på et tidspunkt bliver afhængig af den klimagevinst for at kunne få fuld støtte eller måske endda bare for at kunne levere sine produkter”, siger Jeppe Albrektsen.
Dyre certificeringer
En anden anke, Jeppe Albrektsen har, er, at klimakreditterne skal certificeres af uafhængige tredjeparter. Det nye marked betyder også, at certificeringerne er relativt dyre at få lavet.
”For at blive certificeret og begynde at få en reel profit af kreditterne, så ser man i mange tilfælde ind i 5-15-årige kontrakter. Før det reelt er profitabelt, ser det ud til, at det skal være 10-årige kontrakter. Og det er svært at spå om, hvorvidt kreditterne er korrekt prissat 10 år ud i fremtiden. Derfor mener jeg at man skal søge rådgivning eller tænke sig godt om, for at sikre sig selv og sin bedrift bedst muligt”, siger Jeppe Albrektsen.