Mange små landbrugere har ikke opdaget, hvilke muligheder de har for EU-tilskud. Derfor går de glip af mange støttekroner, men der er hjælp at hente, understreger rådgiver
Selvom du ”blot” ejer et mindre landbrug med under 10 ha, kan du sagtens være berettiget til støttekroner fra EU alligevel.
Mange mindre landbrugere går imidlertid glip af tusindvis af tilskudskroner, fordi de ikke er klar over, hvordan reglerne er.
Det siger Ole Møller Hansen, som er afdelingschef fra planteavl i Velas.
– Vi kan se, at ikke alle har opdaget, at der ud over EU-støtten er diverse bioordninger, som man kan være berettiget til. Dermed går man glip af mange penge, hvis man ikke får kigget i hjørnerne af regelsættet, siger han.
Når planteavlslederen skal fremhæve nogle af de mest relevante bioordninger, er det blandt andet støtte til græs, som for mindre jordbrugere vil være relevant.
– Har man græs, som har ligget i over to år, kan man få 1500 kr. ekstra pr. ha. Har man mere end 4 procent brak, er man berettiget til 2740 kr. pr. ha ud over grundbetalingen på 1900 kr. pr. ha, fortæller Ole Møller Hansen.
– Mange, der selv har siddet med EU-ansøgningen, har ikke opdaget bioordningerne, og de er derfor gået glip af penge. Man kan hurtigt få betalt rådgivningen til at få søgt de rigtige ordninger hjem, hvis man får søgt de rigtige ordninger, siger han videre.
Hvis du gerne vil være sikker på at få søgt alle de støtteordninger, som du er berettiget til, og vil du gerne slippe for selv at sidde med ansøgningen, kan du lægge vejen forbi Velas i enten Horsens, Vissenbjerg, Søften eller Viborg, når Velas fra d. 5. april og frem afholder EU-café. Her kan jordbrugere med under 10 ha få hjælp til at få søgt de rigtige EU-tilskud. Læs mere på velas.dk/arrangementer.
Overvej småbiotoper
Ole Møller Hansen peger også på de såkaldte småbiotoper som et område, der for mange mindre jordbrugere potentielt ville kunne give mening.
– Det er områder i markerne, hvor man i virkeligheden bare lader det gro vildt. Det kan man få støtte til, uden at man dedikerer sig til at skulle lave nogen aktiviteter i marken – så man f.eks. slipper for at slå græs. Områderne er oplagte til skjul til vildtet, hvilket man som jæger ser en betydelig værdi i. Omvendt kan det give gener i form af ukrudtsfrø fra bl.a. tidsler, som kan forurene nærliggende marker, siger han.
Støtten er den samme som for brak, hvorfor man altså får 2740 kr. pr. ha ud over de 1900 kr. pr. ha i grundbetaling. Her er forskellen bare, at du netop slipper for at skulle slå det.
Hvis du er på jagt efter det store støttebeløb, udløses det, hvis man på et brakareal udover de 4 procent har en særlig bestøverbrakblanding.
– Så får man 1500 kr. pr. ha de 2740 kr. pr. ha samt de 1900 kr. pr. ha i grundbetaling. Der er selvfølgelig regler for, hvor meget man må af den slags her, men der kan være forholdsvis mange penge i at få kigget grundigt på regelsættet, siger Ole Møller Hansen.
