Forside / Viden / Inden du løber tør for medicin: Få styr på management

Inden du løber tør for medicin: Få styr på management

Siden udfasningen af zink er forbruget af medicin steget, og det har betydet, at der ses større resistens. Derfor er det afgørende at få styr på sit management, lyder det fra Velas-rådgiver og dyrlæge

– Der er blevet brugt mere og mere medicin hen over det seneste år, og det betyder, at vi fra dyrlægerne hører om stigende resistens. Vi kan ikke blive ved med at løse problemerne med medicin, for den virker ikke. Flere og flere besætninger har resistensproblemer, og derfor er vi nødt til at gøre noget andet.

Sådan lyder meldingen fra Peter Mark Nielsen, svinekonsulent i Velas, som advarer mod, at udfasningen af zink har medført øget forbrug af antibiotika, hvorfor der nu er øget resistens rundt omkring i staldene.

Han bakkes op af Lars Morten Jensen, som er dyrlæge og partner i Porcus. Han har ligeledes noteret sig, at resistensen stiger.

– Vi kan se, at efter zinken er fjernet, er forbruget af antibiotika stigende, ligesom resistensen over for antibiotikaen også er stigende, siger han.

– Foruden at stigende resistens er et dyrevelfærdsproblem, fordi vi ikke kan behandle syge dyr, er der også en lille risiko for, at det kan sprede sig og få betydning for mennesker, siger dyrlægen videre.

Få styr på management

Ifølge Peter Mark Nielsen er ét af problemerne, at e-coli-bakterier er meget effektive til at danne resistens.

– Det er fint at bruge medicin som en nødbremse, men det skal kun bruges som det, for ellers giver det resistensproblemer. Derfor er vi nødt til at kigge på management. Hvis vi gør det samme i morgen, som vi gjorde i går, så får vi ikke brugt mindre medicin, siger han.

Dyrlæge Lars Morten Jensen er enig i, at bedre management er vejen til at få nedbragt forbruget af antibiotika.

– Hvis vi tager tyren ved hornene og laver managementtiltag, så vi får en god, stærk gris fra start af, kan vi sænke, hvor meget vi behøver at behandle, og så bliver antibiotikaen virksom igen. Så for klimastaldspasserne er kravene øget til, hvad de skal nå i mål med i dagligdagen, siger han.

Det kan du gøre

Erfaringer fra de besætninger, hvor det lykkes godt med management, viser ifølge Peter Mark Nielsen, at der er fælles træk, som de fleste relativt let kan iværksætte.

– Mange steder skal man have mere styr på vask og udtørring af stalden, ligesom der skal mere styr på klimastyring. Der skal groft sagt bruges mere varme. Større fokus på grisenes nærmiljø vil også hjælpe mange steder, siger Peter Mark Nielsen, som desuden anbefaler, at man benytter sig af grovere formalet foder.

– Hvis man formaler sit startfoder i samme struktur som til søerne, går det bedre. Forsøgsvis har det vist sig at give 40 procent mindre diarrébehandling, og det ser også ud til at virke i praksis, siger han.

Man kan også overveje at tilsætte organisk syre i drikkevandet, da det kan medvirke til at sænke forekomsten af diarré.

– Her skal man være opmærksom på, om det kan bruges sammen med medicinen, så det skal man lige vende med sin dyrlæge, siger han.

Dyrlæge Lars Morten Jensen råder til, at man blandt sørger for at dele ugeholdene op.

– Ugeholdene skal gerne køre opdelt, så der ikke er sammenblanding imellem dem. På den måde sikrer vi, at vi ikke får blandet bakterier og virus mellem ugeholdene, fortæller dyrlægen.

Ligesom Peter Mark Nielsen peger han også på grundig rengøring og udtørring af stald som et effektivt tiltag.

– I en ren, tør, desinficeret og varm stald skal grisene ikke kæmpe mod noget, når de kommer ind i stalden. Det eneste, grisene skal bruge kræfter på, er at vokse og tage på, fortæller Lars Morten Jensen.

Slutteligt anbefaler han også brugen af syre i både foder og vand, da det har positive effekter for grisenes mave-/tarm-system.

Peter Mark Nielsen
Rådgiver, Griseproduktion

Peter Mark Nielsen er griserådgiver med særligt fokus på foder.

2519 6766
Se flere medarbejdere indenfor Svin