Almindeligvis er markerne og den omkringliggende natur velholdt på de danske landbrug. De meterhøje læhegn er trimmede, de store marksten bliver knust og brugt til grusveje, og de tunge bigballer vil næsten udelukkende blive brugt til dyrene i staldene.
Men sådan er det ikke hos den fynske mælkeproducent Lars Iversen, der driver Stensgaard ved Skamby på Nordfyn. Tværtimod.
Her bliver træernes afklip nemlig lagt i bunden af læhegnene, hvor de ligger og rådner for til sidst at blive til en del af jorden. I et hjørne af en hvedemark ligger et område på lidt over en halv hektar, som har fået lov til at vokse vildt. Her lægges de mange marksten, som finder vej fra undergrunden, i store bunker. Og så har den vilde bevoksning fået følgeskab af en bigballe, som får lov til at synke sammen og gå naturens gang.
Det sker udelukkende for at give bedre leveforhold for de mange smådyr og insekter i området.
”Jeg lader det hele være lidt vildt og upoleret, fordi det gavner naturen og skaber både næring og skjulesteder for dyrene. Når jeg går forbi, så summer det af liv, og det kan jeg jo ikke andet end at glæde mig over – også selvom det jo ser rodet ud. Jeg er jo vant til, at alt skal være nydeligt og velplejet”, siger Lars Iversen med et smil på læben.
Lader græsset gro
På bedriften findes også flere græsenge, hvor naturen får førsteprioritet.
”Almindeligvis slår jeg løbende græsset fra maj måned, da det skal bruges som foder til køerne. Ved at vente med at slå græsset til september, gavner det græsmarkens fauna. Jeg har flere små jordstykker på under en halv hektar hver, hvor jeg holder igen med græsslåningen, og det vælter ikke min økonomi, at jeg skal undvære de relativt beskedne mængder græs. Derfor kan jeg lige så godt hjælpe naturen de steder, hvor jeg har mulighed for det”, siger Lars Iversen, der også har planer om at lave et vandhul på en eng, der ligger i en udyrket mark.
”I området er rigtig mange bier, brumbasser og insekter, som ville have godt af at kunne få vand et sted fra. Det er et beskyttet paragraf 3-område, men jeg har allerede haft den første kontakt med kommunen i forhold til at få tilladelse til at lave vandhullet. De var positive over for det, så jeg regner bestemt med, at det kan lade sig gøre”, siger han.
Kræver intet – bare en anden måde at gøre tingene på
Årsagen til, at naturen får lov til at passe sig selv, som Lars Iversen beskriver det, er at han fik foretaget et såkaldt naturtjek af en miljøkonsulent fra landbrugsrådgivningsvirksomheden Velas.
Naturtjekket har til hensigt at finde de områder af bedriften – store som små – hvor landmanden kan gøre noget for at forbedre leveforholdene for insekter, smådyr og den øvrige fauna.
”Naturtjekket er i bund og grund en tur rundt på ejendommen for at finde de områder, hvor der kan gøres noget aktivt for at hjælpe leveforholdene for alt fra bier til biller og andre insekter. Ofte er det en stor øjenåbner for landmanden, for det er langt hen ad vejen meget simple og nemme ændringer, der kan være en hjælpende hånd for smådyrene og naturen”, siger Birthe Thordal Christensen, chefkonsulent i Velas Miljø, der foretog naturtjekket hos Lars Iversen.
Naturtjekket munder ud i en efterfølgende rapport med konkrete punkter, som landmanden kan tage udgangspunkt i. Heri vil det også komme frem, hvis der er jagt- og tilskudsmuligheder, landmanden ikke har haft øje for før.
”Det gode ved det er jo, at en stor del af tiltagene ligger ude i kanten af din mark eller i en trekant af marken, som ikke har stor dyrkningsværdi. Det fascinerer mig, at man kan gøre meget på de arealer, som ikke har så meget fremtid i din produktion. Det gavner naturen og kræver ofte intet andet end en anden måde at gøre tingene på. Jeg vil klart anbefale andre landmænd at få lavet sådan et tjek”, siger Lars Iversen, der bakkes op af Birthe Thordal Christensen, chefkonsulent i Velas Miljø.
”Vi oplever en stigende interesse for at få lavet de her naturtjek, og det er jo i bund og grund fordi, at landmændene gerne vil vise, at de tager ansvar for naturen”, siger hun.
Landmænd er naturforvaltere
Netop behovet for at tage ansvar for naturen, kan Lars Iversen nikke genkendende til.
”Naturen betyder så meget for os landmænd, og jeg har den holdning, at vi i landbruget er naturforvaltere. Vi er meget bevidste om biodiversiteten, og vi har alle et ønske om, at dyreliv og moderne landbrug kan leve side om side. Jeg er med til at tage ansvar for naturen gennem de handlinger her, og det er jeg virkelig glad for”, siger Lars Iversen og påpeger, at samfundsdebatten de seneste år har været præget af natur og miljø.
”Landmændenes ansvar og arbejde i naturen er blevet italesat meget mere i de senere år, end det er blevet før. Det er klart, at vi også lader os påvirke af, at man især i byerne har en opfattelse af, at landbruget er blevet så effektivt, at der ikke er plads til naturen. Det vil jeg gerne modbevise med det her, for jeg mener, at vi sagtens kan lave noget godt for naturen, selvom vi har et effektivt landbrug”.
