Med forbedret dyrkningssikkerhed er det ikke nødvendigvis en stor opgave at hæve udbytterne i marken. Det gavner både landmandens økonomi og mindsker klimabelastningen. ”Mange flere landmænd burde have fokus på det her i marken”, lyder det fra planteavlsrådgiver i Velas.
Kan det lade sig gøre at øge udbytterne i marken og dermed få en bedre bundlinje, samtidig med at man gør noget, der batter i klimaregnskabet for den enkelte bedrift?
Ja, det kan man, mener Brian Bastrup Søndergaard, planteavlsrådgiver i Velas, der er landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbruget.
Brian Bastrup Søndergaard er også en del af Velas store klimateam, der arbejder med at sænke CO2-udledningen på de danske landbrugsbedrifter.
”Ved at forbedre dyrkningssikkerheden på den enkelte mark går landmandens økonomi og klimaet hånd i hånd. Det handler i bund og grund om at få større udbytter på den samme hektar uden at give et større input, dvs. uden at tilføre ekstra næringsstoffer, planteværn, gødning og traktortimer. For langt de fleste landmænd er det en overkommelig opgave at komme i gang med, særlig nu her hvor vinteren så småt begynder at stå for døren”, siger Brian Bastrup Søndergaard, der i mange år har arbejdet med dyrkningssikkerhed.
Han betegner dyrkningssikkerhed som det at kende sin jord og sine forudsætninger til fulde, så man som landmand har en sikkerhed for det bedst mulige udbytte af jorden i forhold til det input, man selv kommer med som landmand
Brian Bastrup er også medskribent på et større klimakatalog, Velas har udarbejdet. I kataloget beskrives 20 konkrete løsninger, landmændene kan sætte i søen for at forbedre både bedriftens klimaaftryk og bundlinje. Her er netop forbedret dyrkningssikkerhed et fremhævet emne.
Først klarlægger man jorden
For at finde ud af, om ens jorde er dyrkningssikre, så skal man først og fremmest lige se jorden an manuelt, fortæller planteavlskonsulenten. Det gør man bl.a. ved at tænke over, om der i løbet af året har været våde områder i markerne, hvor vandet har haft svært ved at løbe af. Her skal man have kigget på drænene.
Derudover skal man grave et par huller, tage jorden op i hænderne for både at dufte til og mærke den.
”Hvis den lugter surt, så er den gal, og så skal der gøres noget ved det. Er jorden slemmet sammen og har svært ved at blive brudt op, så skal man have løsnet jorden, så rødderne kan komme dybere ned for at suge vand og næring”, siger Brian Bastrup og fremhæver især fire områder, hvor man som landmand kan gøre noget ekstra for at få en sund jord, der kan levere gode udbytter i både våde og tørre år.
Tjek dræn og hold lavt dæktryk i marken
De senere år er mængden af nedbør steget og har ad flere omgange været mindre jævnt fordelt. Det betyder, at vi har haft år med perioder af kraftigt nedbør, mens vi tilsvarende har haft perioder uden nævneværdigt regnvejr.
De meget regnfulde perioder er helt naturligt en udfordring for markerne, der risikerer at drukne i vand. Det kan i sidste ende betyde markant udbyttetab i afgrøderne, ligesom markerne er for våde til maskiner.
”Vi kan ikke styre vind og vejr, men vi kan i hvert fald sørge for, at markernes dræn er tiptop. Derfor vil jeg klart anbefale, at man ser alle sine dræn efter og servicerer dem med spuling og oprensning. Det sikrer, at vandet kan komme væk fra markerne igen, det sikrer afgrøderne muligheden for at få luft og lys, og det medvirker, at vi stadig kan køre i maskinerne, når der er behov”, siger Brian Bastrup Søndergaard.
Er jorden farbar, så er det også vigtigt, at man kører med så lavt dæktryk som muligt i marken.
”En traktor med 200 hk kan nemt veje 10 tons med udstyr, mens et træk med gyllevogn nemt rammer 50 tons. Derfor er det yderst vigtigt, at man formår at fordele vægten, så den skåner jorden så meget som muligt. Et højt dæktryk giver en hård belastning ned i jorden, som slemmer sammen og bliver pakket til en hård sål, som rødderne ikke kan bryde igennem. Vi har nemt rødder, som i en sæson gerne skal 2,5 meter ned for at give fuldt udbytte”, siger han og fortsætter:
”Men hvis der er en stenhård sål 30 cm under overfladen, som rødderne ikke kan komme igennem, så får de hverken den vand eller de næringsstoffer, de har brug for. Så risikerer vi at gå glip af et kæmpestort udbyttepotentiale”, siger Brian Bastrup og peger på, at flere traktorer efterhånden automatisk kan justere dæktrykket på farten, så dæktrykket kan øges ud på asfalt, mens det sænkes på vej ind i marken.
Kør i faste spor og husk organisk materiale
Helt generelt anbefaler planteavlskonsulenten, at man er varsom med tung transport over markerne. Og hvis der absolut er behov for at køre en traktor med vogn gennem marken, så skal det gøres i de samme spor gennem hele sæsonen.
”Når man kører med tungt maskineri på en lidt våd jord, så opstår der de her strukturskader, som ofte medfører, at udbytterne bliver meget begrænsede eller næsten helt ikke eksisterende. Hvis vi derfor sørger for at køre over de samme spor igen og igen, så begrænser vi omfanget af de strukturskader og dermed også omfanget af, hvor mange steder i marken vi kan tabe udbytterne. Det betyder også, at vi har områder, hvor vi ved, at vi kan undgå at køre ud og behandle – det giver både besparelser i eventuel kemi og køretimer, hvilket både gavner økonomien og miljøet”.
Sidst men ikke mindst understreger Brian Bastrup, at man skal huske at tilføre organisk materiale til jorden. Enten i form af husdyrgødning, halm eller efterafgrøder.
”Des mere organisk materiale, der er i jorden, des bedre kan den holde på vandet i en tør sæson. Derudover sikrer det, at jorden kan arbejdes med ganske nemt, bl.a. på grund af regnormene, der bearbejder jorden under overfladen.
Stort potentiale for klimaet
De fire områder er oplagte områder at optimere på, hvis man som landmand vil sikre, at man forbedrer markens CO2-aftryk.
”Det er svært at sætte præcise tal på det enkelte merudbytte rent økonomisk og den enkelte besparelse rent klimamæssigt, da det afhænger af, hvor man kommer fra. Men det er mange bække små, og det udmønter sig samlet set i et stort potentiale for forbedringer – både til gavn for klimaet og for landmandens bundlinje”, siger han.