Forside / Viden / DB-tjek afslører: Sådan kan du tjene 130.000 kr. om året på dine grise

DB-tjek afslører: Sådan kan du tjene 130.000 kr. om året på dine grise

En gennemgang af DB-tjek af griseproducenternes bedrifter viser, at der er store udsving i omkostningerne og effektiviteten hos landmændene. Er man opmærksom, kan der være mange penge at tjene

Hvert år foretager griserådgivningerne i Danmark adskillige DB-tjek af griseproducenters bedrifter. Nu viser en opgørelse over DB-tjek fra andet halvår af 2022, at der blandt griseproducenter er store forskelle i de samlede omkostninger til at producere grise.

Og selvom der kan være gode grunde til forskellene, anbefaler Rie Krukow, grisekonsulent i Velas, som hvert år foretager adskillige DB-tjek, at den enkelte producent ser egne omkostninger efter og sammenligner med produktioner, som ligner ens egen.

– Omkostninger til f.eks. avl vil klart være forskellig, afhængig af om der produceres egne polte, eller der indkøbes polte. Derfor skal vurderingen af egne omkostninger gøres på det rigtige grundlag og ud fra sammenligning med lignende bedrifter, så man kan blive klogere på, om der er basis for besparelse i ens produktion, siger Rie Krukow.

Få styr på effektiviteten

Foder er den største omkostning i griseproduktionen, og her viser DB-tjekkene, at der er store udsving i foderudnyttelsen ved både smågrise og slagtegrise, men også i foderforbruget hos søer.

– Der er god grund til at se på, om man som griseproducent kan optimere sin foderudnyttelse, for her kan være mange penge at spare. Samtidig viser vores erfaringer, at dyrt foder til smågrise ikke nødvendigvis er lig med bedre foderudnyttelse, så her kan der også være noget at spare, siger Rie Krukow.

Som eksempel peger hun på, at hvis man kan effektivisere med 0,05 FEsv. pr. kg slagtegris, vil man kunne tjene 10 kr. mere pr. gris. Den gennemsnitlige bedrift i DB-tjek for andet halvår producerer 12.900 grise om året, hvorfor den årlige indtjening vil være 130.000 kr. ekstra.

Ved en årsso betyder en effektivisering på 50 FEso pr. årsso, at man tjener 120 kr. mere pr. årsso. En gennemsnitsbesætning i DB-tjekopgørelsen er cirka 1050 årssøer, hvorfor besparelsen ligger på 125.000 kr. årligt.

Store forskelle i afregningsprisen ved slagtning har også stor betydning for, hvor meget man tjener pr. leveret slagtegris.

– Vi har kigget på et par produktioner, hvor der er leveret for mange overvægtige grise. Det har medført lavere afregningspris pr. kg. – samtidig med at foderforbruget er steget svarende til de ekstra kg. gris, fortæller Rie Krukow.

Ved en slagtevægt på over 100 kg vil der eksempelvis være et marginalt tab på grisen på cirka 120 kr. inkl. foder.

Som et af de andre områder, hvor mange griseproducenter formentlig vil kunne finde potentiale for de største besparelser, peger Rie Krukow på både veterinære omkostninger og avlsomkostninger. Her ligger ifølge opgørelsen over DB-tjek nogle af de største forskelle.

– Her skal omkostninger til eksempelvis vacciner afspejle det sundhedsniveau, der er i besætningen, og derfor skal man anskue sit omkostningsniveau ud fra det perspektiv, siger hun.

Rie Krukow
Kundeansvarlig

Rie Krukow er griserådgiver med fokus på tværfaglighed mellem griseproduktion og produktionsøkonomi.

2462 0113
Se flere medarbejdere indenfor Svin