Landmanden Christian G. Jensen har gode erfaringer med at deltage i erfagrupper. Nu håber han, at en ny klimagruppe kan skabe rum til, at landmænd kan trække på hinandens erfaringer – og dele ud af fejltrin
– Hvis der skulle være nogen, der om 100 år, spørger: ”Hvem var Christian?”, vil jeg gerne have, at svaret er: ”Det var ham, der rejste skov”, siger Christian G. Jensen.
Han er tredje generation landmand på en bedrift i det midtjyske med griseproduktion, planteavl og energiproduktion.
Sideløbende med den øvrige produktion har det altid været vigtigt for ham at afsætte små hjørner på bedriften til natur og skov. Derfor har han rejst skov, søgt om urørt skov, plantet læhegn, overdækket sine tre gylletanke og været med i jordfordeling i forbindelse med vådområder.
Da der i Faurskov kommune blev startet et pilotprojekt omkring klimaberegninger, meldte Christian G. Jensen sig derfor ind i projektet. Og det er han glad for i dag.
– Vi har mødtes et par gange, og i gruppen har deltagerne været rigtig gode til at øse ud af erfaringer. Hvad har virket for dem? Hvad har ikke virket? Vi har hørt om erfaringerne fra nogle af dem, som er langt fremme i skoene på klimaområdet, fortæller Christian G. Jensen.
For landmanden har det givet stof til eftertanke at deltage i projektet, fordi sparringen med ligesindede kan tilbyde noget særligt.
– Når man hører, hvad andre går og tumler med, kan man lære meget. I gruppen har der været plads til, at man kan fortælle, når man har gjort noget forkert eller ikke er lykkes med noget, og det kan virkelig flytte noget, når deltagere vil dele ud af det, siger han.
Han har tidligere i gruppen rejst spørgsmålet om, hvordan de andre deltagere imødekom udfordringer med fluer i forbindelse med hyppig udslusning.
– Det var der faktisk ikke rigtig nogen, der havde tænkt, men i og med at spørgsmålet blev stillet, gav det anledning til, at vi alle fik en snak om selve udfordringen, og hvilke løsninger der kunne være på den, fortæller Christian G. Jensen.
Afmystificere det svære
Anne Freund Grøftehauge er leder af afdelingen for klima, energi og bæredygtighed i Velas, og sammen med sine kolleger har hun taget initiativ til at oprette en ny klimaerfagruppe i Velas-regi.
Der er ifølge hende flere formål med at samle landmænd i erfagrupper med særligt fokus på klimadagsordenen.
– I en klimaerfagruppe vil landmænd kunne få afmystificeret nogle af de ting, der relaterer sig til klimadagsordenen. Mange vil opdage, at det slet ikke er så svært, og at de både gør og kan gøre rigtig meget hjemme på deres egen bedrift. Derudover kan deltagerne i erfagrupperne sparre med andre i samme situation og få vished om, at de ikke er de eneste, der går og spekulerer over emnet, siger Anne Freund.
Samtidig håber hun, at oplæg og faglige input fra rådgivere vil kunne motivere deltagerne.
– Vi skal ruste deltagerne til det, der kommer på klimaområdet, så de bliver motiverede til at handle og ved, hvordan de skal agere i det, så de kan rykke på området hjemme på deres bedrift. Det kræver adfærdsændringer at lave klimatiltag på bedrifterne, og derfor giver det god mening at tale med andre i samme situation, siger hun.
På forkant
Endnu er der ikke afholdt det første møde i den nye klimaerfagruppe, men en af de personer, der allerede har meldt sig ind, er netop Christian G. Jensen. Han mener, at klimaerfagrupper kan være en god måde for landbruget at vise, at der faktisk gøres meget på klimaområdet.
– Det er en del af at være på forkant – både for rådgiverne og for den enkelte landmand. Jo større, man er – og det gælder både på bedriftsniveau og som rådgivervirksomhed – jo mere bør man interesse sig for klimadagsordenen, og jo mere ansvar skal man tage, siger han.
Den pointe er Anne Freund Grøftehauge enig i.
– De landmænd, der kommer til at skulle reducere mest, er dem med husdyr, så for dem vil det give rigtig god mening at deltage i erfagrupper. Men også for planteavlere vil det give mening, og det er virkelig om at være oppe på dupperne nu her, siger hun.
På Christian G. Jensens bedrift får de nuværende 30 hektar skov snart følgeskab af yderligere 8 hektar skov, som skal rejses til sommer.
– Der, hvor jeg er nået til i mit liv, har den del lige så stor værdi som at have en stor griseproduktion. Det er ikke svaret for alle, men jeg nyder, at det pynter og øger herlighedsværdien for hele området, siger han.
