Forside / Jobopslag / Studentermedhjælper til planteavl

Studentermedhjælper til planteavl

Studentermedhjælper til planteavl i Søften.

Planlægningssæsonen i planteavl begynder snart. Derfor søger vi en studentermedhjælper, som kan hjælpe os fra ca. 21. oktober 2024 til ca. 1. maj 2025 i planteavl i Søften ved Aarhus.

Vi søger en person som har en positiv og entusiastisk tilgang til samarbejde med kollegaer, har flair for IT, er struktureret og har lyst til at arbejde selvstændigt med gentagne opgaver.

Arbejdstiden vil i starten ligge på ca. 10-15 timer pr. uge, men dette vil øges efterhånden, som vi kommer længere hen i højsæsonen.

Arbejdsopgaverne vil være forefaldende kontorarbejde så som:

  • Print fra diverse specialprogrammer (oplæring vil ske)
  • Indtegning og opmåling af marker i tegneprogram (oplæring vil ske)
  • Indtastning af diverse sager i Excel
  • Pakning af mapper
  • Elektronisk arkivering
  • Postomdeling og forsendelse

Vi lægger vægt på at du er:

  • Systematisk
  • Grundig
  • Selvstændig
  • Ansvarsbevidst
  • Stabil

Holder du sabbatår, eller har du tid efter studie, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV.

Vi tilbyder

Vores kultur er uhøjtidelig og humørfyldt med et professionelt arbejdsmiljø, hvor de faglige ambitioner er store. Vi tilbyder et job præget af engagerede kolleger, fleksibilitet og attraktive ansættelsesvilkår.

Ansøgning

Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning. Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sekretær Berit Lander Kolind på tlf. 8728 2647.

Om Velas

Velas er en dansk rådgivningsvirksomhed med afdelinger flere steder i Jylland samt centralt på Fyn og omliggende øer. Vi beskæftiger ca. 430 medarbejdere med en bred faglighed og rådgiver indenfor økonomi, planteavl, miljø, klima, husdyr, ejendom, løn og HR, ledelse, energi m.fl. Vi varetager opgaver i hele spektret fra service til specialrådgivning. Vores kundesegment rummer primært landbrugsvirksomheder.

Du kan læse mere om os på www.velas.dk

Se en video om hvordan det er at være ansat i Velas

 

Praktisk information
Fagområde:

Planteavl

Sted:

Søften

Ansøgningsfrist:

Løbende