Gennem et årti har Finanstilsynet dikteret, hvad de danske pengeinstitutter kunne prissætte landbrugsjord til i deres bøger. Den praksis er nu droppet, og for mange landmænd vil det betyde en højere jordpris og dermed et væsentligt løft i egenkapitalen.
De danske pengeinstitutter får nu for første gang i ti år lov til selv at prissætte landbrugsjord i deres egne bøger.
Det fremgår af en meddelelse fra Finanstilsynet til kreditinstitutterne, hvor de melder ud, at Finanstilsynet fremover ikke vil offentliggøre vejledende jordpriser, men at pengeinstitutterne selv skal sikre, at de anvender jordpriser, der afspejler en realistisk markedspris.
”Indtil nu har Finanstilsynets prissætning været lavere end det, jorden er blevet handlet til så godt som over hele landet. Især de seneste 2-4 år er jordprisen generelt er steget, og vi oplever store lokale forskelle i handelspriserne – nogle områder er meget dyre og andre er billigere. At tilsynet nu ændrer praksis betyder, at pengeinstitutterne selv skal vurdere jorden ud fra det, tilsvarende jord er blevet handlet til i nærområdet, hvilket i langt de fleste tilfælde vil betyde en højere pris på jorden, end Finanstilsynet har vurderet den til. Det betyder i praksis, at rigtig mange landmænds jord vil blive vurderet højere i banken, end det er tilfældet nu”, siger Morten Raabjerg Holm, virksomhedsrådgiver i Velas.
Morten Raabjerg Holm har det sidste års tid lavet omfattende analyser af landmænds reelle jordværdier og efterfølgende hjulpet landmændene med at forhandle bedre vilkår i banken. Og for ham er udmeldingen fra Finanstilsynet noget, der får en stor indvirkning for de enkelte landmænd.
”Det er altså virkelig stort, det her. Jordprisen tegner sig for en stor del af landmændenes egenkapital, og det er klart, at når den stiger fra eksempelvis 140.000 kr. per hektar til eksempelvis 200.000 kr. per hektar, så gør det alt andet lige landmændene mere robuste”.
Kan betyde lavere rentemarginal og bidrag
Han fortæller, at jordprisen pr. hektar er lige så vigtig et regnskabstal som ”resultat af virksomhed”, da jordprisen også har en betydelig indflydelse på landmandens egenkapital og rating i banken.
I dag er der forskel på, hvordan pengeinstitutterne værdisætter jordprisen ved deres kunder. Nogle pengeinstitutter har fulgt Finanstilsynets vejledende priser, mens andre har anvendt sammenlignelige handler i området.
”Det har for nogle landmænd betydet, at soliditeten har været vurderet for lavt med højere rentemarginal og bidragssats til følge. Med denne ændring vil det formentlig betyde, at kunderne fremover i højere grad bliver vurderet ud fra markedsprisen i nærområdet, hvilket kan betyde bedre vilkår i form af lavere rentemarginal, bidragssats og afdragsfrihed, såfremt jordprisen i området er højere end Finanstilsynets skøn”, siger Morten Raabjerg Holm.
Landmand, kend din jordpris
Han anbefaler derfor, at man som landmand enten selv, eller med hjælp fra sin konsulent, får sat sig ind i, hvad jord handles til i nærområdet. Dernæst skal man gå til sit pengeinstitut for at få klarlagt, hvad de har vurderet jorden til.
”Hvis det viser sig, at man pludselig kan hente 50.000 kr. per hektar, så kan man bruge det som løftestang til at forhandle bedre vilkår hjem i ens pengeinstitut eller hos realkreditten. Det tæller altså både lavere renter og bidragssatser og mulighed for afdragsfrihed””, siger Morten Raabjerg Holm, der selv laver rigtig mange jordprisanalyser for Velas’ kunder.
”Den giver landmanden et indblik i, hvad agerjorden handles til i nærområdet, så man kan bruge det i vurderingen af sin egen jord. Det er et rigtig godt værktøj, som mange landmænd vil kunne få stor økonomisk gavn af.
Få hjælp til din analyse og dine billigere priser
Tag endelig fat i Morten Raabjerg Holm, hvis du har brug for hjælp til analysen og arbejdet med at få billigere priser i banken.
