Forside / Viden / Broen mellem økologiske producenter og aftagere skal forstærkes

Broen mellem økologiske producenter og aftagere skal forstærkes

Hvordan styrker man dialogen mellem lokale økologiske producenter og restauranter, butikker, køkkener, destillerier og lignende, så begge parter kan styrke deres forretning?

For Stine Rosenvanger, økologirådgiver i Velas, ligger en stor del af svaret på det spørgsmål i, at man får bygget bro mellem de økologiske producenter og aftagerne.

Ved at styrke netværksdannelsen og dialogen mellem de to parter, så nysgerrigheden øges hos både de fynske økologer og hos dem, der står i den anden og skal bruge de økologiske produkter.

– Mulighederne er mange, og vi ønsker at lette processen til fordel for alle – og til fordel for den fynske økologi. Vi vil gerne skabe en platform, som gør kommunikationen nemmere og kendskabet bedre, så man som aftager kan få vist, hvad der er til rådighed nu og her, ligesom man kan efterspørge økologiske produkter, som man mangler, siger Stine Rosenvanger.

For at gøre op med det manglende distributionsled, som betyder, at producenter og aftagere ikke har kontakt med hinanden, afholder Velas 23. november 2023 årsmøde i det fynske netværk ”Økologi – Tæt på”, som sigter efter at økologiske landmænd på Fyn matches direkte med fynske fødevarevirksomheder, restauranter og destillerier for at skabe den bedste forretning for begge parter.

Stine Rosenvanger
Økologirådgiver

Stine Rosenvanger er økologirådgiver med speciale i dyr og planter.

2519 6761
Se flere medarbejdere indenfor Økologi