Forside / Arrangementer / Inspirationsmøde om geder på naturarealer

Inspirationsmøde om geder på naturarealer

Geder på naturarealer – hvorfor det?

Formålet med mødet er at udbrede kendskabet til, hvad geder kan gøre i et naturareal samt dele erfaringer med de praktiske løsninger med hold af geder i naturarealer.

Program

  • Besøg på arealer med geder og kvæg. Effekt af geder som kratrydder og effekt på gyvel v. Kasper Skjærlund, Naturstyrelsen og dyreholder Peder Olesen
  • Oplæg om erfaringer med opstart med geder og andre undersøgelser.
    Viden fra interview om erfaringer med opsyn, pleje, indhegninger v. Birthe Thordahl, Velas.
    Fælles snak

Kaffe, the og kage undervejs.

 

Et hold geder har siden 2021 afgræsset i Svanninge Bakker sammen med kvæg. Vi skal på mødet se og høre, hvad erfaringerne er med geder som kratrydder af især gyvel.
Der er flere og flere, der gør sig erfaringer med geder, som kratrydder gennem årene, men der er stadig mange naturarealer, som måske kan drage nytte af en mere varieret græsning.

Der går mange rygter om udfordringer med geder inden for indhegninger i naturarealer. Alligevel er flere startet på et mindre gedehold, som supplement til afgræsning i naturområdet. Velas har talt med ca. 10 af disse og har samlet deres erfaringer ind, som vi vil dele og lægge op til snak og dialog om emnet. En pointe fra interviewene er, at det var svært at finde viden og konkret erfaring med hold af geder i naturpleje.

 

Vi glæder os til at se jer til en aften med masser af vidensdeling!

 

Download
Hent invitation til arrangementet

Download

Praktisk information
10
jun
18:30 - 21:30
Mødested: P-plads ved Bjergevej 7, 5600 Faaborg
Tilmeldingsfrist:

06. juni 2024

Pris:

100 kr. ekskl. moms pr. deltager

Kontaktperson
Birthe Thordahl Christensen
Seniorrådgiver, Natur
2113 8204