Forside / Jobopslag / Sagskoordinator

Sagskoordinator

Sagskoordinator

Er du serviceminded og kvalitetsbevidst? Så er det måske dig, vi har brug for…

Ejendomsmæglerkæden LandboGruppen MIDTØST & FYN søger en dygtig og erfaren medarbejder til en nyoprettet stilling i Vissenbjerg. Vi er ved at opbygge et sagsbehandlingscenter med 3-4 sagskoordinatorer. Koordinatorerne skal arbejde sammen ved at være fysisk til stede på vores kontorer og ellers ved brug af løbende teams møder. Koordinatorerne supporterer ejendomsmæglerne som er tilknyttet kontorerne i Viborg, Søften, Horsens og Vissenbjerg, hvor dit primære arbejdssted bliver.

Din primære opgave vil være back office funktion for ejendomsmæglerne, så salget foregår så optimalt og nemt som muligt for både sælger og mægler.

Stillingen indeholder bl.a.:

  • Varetagelse af den administrative del af ejendomshandler herunder før- og eftersagsbehandling
  • Hjælpe mæglerne med udarbejdelse af salgsoplæg, formidlingsaftale, salgsbudget og købsaftaler i sagsbehandlingssystemet Mindworking.
  • Tinglysning af ejendomshandlerne
  • Diverse registrering
  • Fakturering
  • Benchmarking
  • Indhentning af tinglysningsoplysninger og diverse bilagsmateriale via Mindworking
  • Øvrige administrative opgaver

Om dig:

  • Min. 5 års erfaring med sagsbehandling og administration i en back office funktion
  • Gerne kontoruddannet og muligvis med en baggrund fra mæglerbranchen (evt. advokatsekretær)
  • Rutineret bruger af MS-Office pakken
  • Gerne bruger af eller kendskab til sagsbehandlingssystemet Mindworking
  • Gå på mod og pondus

Som person er du tillidsvækkende, du er vedholdende og du er initiativrig. Du tænder på at arbejde resultatorienteret og formår selv at tage ansvar for dine opgaver. Du har ideer til, hvordan forretningen kan udvikles og det er vigtigt, at du formår at skabe gode relationer til kunder, rådgiverne i Velas, banker og kreditforeninger. Arbejdserfaring med landbruget er en absolut fordel, men dit gå-på-mod, initiativ og attitude er dog endnu vigtigere.

Vi tilbyder dig en interessant nyoprettet stilling, i en velfungerende virksomhed med korte beslutningsveje, med en løn der modsvarer dine kvalifikationer og kompetencer. Hertil kommer pension og sundhedsforsikring. Du vil få din daglige gang med fire dage om ugen på vores kontor i Vissenbjerg og en dag om ugen på kontoret i Horsens (hvor vi alle mødes en fast ugedag). Derfor er kørekort og egen bil nødvendig. Vi er fleksible ift. det ugentlige timetal, hvorfor det vil være muligt for dig at arbejde på deltid, hvis det er et ønske fra din side.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, glæder vi os til at høre fra dig.

LandboGruppen er en landbrugsmæglerkæde med fem forretningssteder over hele landet. Kæden har en betydelig markedsandel, når det gælder omsætning af landbrugsejendomme. LandboGruppen MIDTØST & FYN er samarbejdspartner med Velas I/S, der er en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder inden for landbruget.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Jens Ravn på tlf. nr. 2422 9900.

Ansøgning

Er du klar til et udfordrende og spændende job? Søg stillingen og vedhæft CV samt relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor.

Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive besvaret eller komme i betragtning.

Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes kontinuerligt, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat. 

Praktisk information
Fagområde:

Ejendomsmægler

Sted:

Jylland/Fyn

Ansøgningsfrist:

Løbende